Det slog mig forleden – endnu engang – at der er meget godt i tilværelsen, som desværre ikke får så megen omtale i medierne, og som heller ikke får den opmærksomhed, som det ellers var fortjent.
Vi oplevede det til fulde for 12 år siden, hvor jeg gik på pension, og hvor jeg lige havde været igennem en alvorlig operation, ja, egentlig to hele operationer. På grund af disse måtte jeg ikke løfte noget tungt overhovedet, og da vi flyttede i lejlighed fra en embedsbolig midt i august, stod vi i en lidt vanskelig situation.
Vi spurgte ikke nogen, men den ene efter den anden tilbød deres hjælp, og til sidst oplevede vi os omgivet af flittige hænder og åbne og kærlige hjerter, så vi fik tømt embedsboligen og flyttet ind i en forholdsvis lille lejlighed. Jeg husker mig selv siddende på en stol i entreen i lejligheden, mens tre frivillige indrettede køkkenet, og i vores gamle hus sad jeg igen på en stol, mens to skønne hjælpere hjalp bøger, som vi ikke mere ville bruge, ned i 27 kasser, som så kunne komme til salg i en genbrugsbutik, som på den måde fik lidt ekstra til deres hjælpeprojekter i Afrika.
Der var utrolig mange folk, som tilbød at hjælpe, og reoler blev sat op i kælderen her, hvor vi bor. Der var tonsvis af opgaver, som jeg slet ikke kan nævne her, men vi – min mand og jeg – kunne ikke have klaret den flytning selv, men hjælpsomheden var stor, og vi glemmer jer aldrig – alle I, som tog jer tid til at hjælpe og sørge for os. Familie, venner, frivillige fyldte vores hjerter med en stor glæde.
Jeg er ret aktiv på Facebook, og i går var der en kvinde, som skulle flytte til Amager. Hun havde desværre været udsat for boligsvindel, og hun havde mistet en masse penge, og nu spurgte hun på en meget fin måde, om der måske var nogen, som havde møbler, bestik, køkkenting osv stående, som alligevel skulle på genbrugspladsen, som hun kunne møblere en lejlighed med her på Amager. Ikke så snart havde hun skrevet og udtrykt sit behov og sine ønsker, før det vrimlede ind med tilbud om alt, hvad der kunne blive brug for i en ny lejlighed. Så skønt, så rørende.
For nogle få dage siden begyndte en gruppe – oprettet og ledet af et par rigtige ildsjæle her på Amager – at efterlyse smågaver til børn, hvis forældre ikke havde råd til 24 adventsgaver. Jeg har lagt mærke til denne gruppe i mange år nu, og når vi kommer tættere på jul, men i god tid inden, så bliver der samlet i hundredvis af julegaver ind, som kan gives videre til hjem, hvor midlerne er små, til glæde for børn i alle aldre. Så imponerende en indsats!
Der er masser af grupper på Facebook, der tilbyder hjælp på lignende vis. Det er enormt opmuntrende at læse de forskellige gruppers iver efter at hjælpe, hvor der er et behov. Gå f.eks. ind på Facebook Gruppen ”Amager – øen, hvor vi hjælper hinanden” eller en gruppe, der hedder ”Næstekærlighed”.
Sådanne grupper, og der er mange, er præget af et kristent livssyn, hvor næstekærlighed råder i udpræget grad, og mange af dem, der står for sådanne grupper, har arbejdet på denne måde i årevis, og det kalder jeg udholdenhed.
Jeg er sikker på, at der er sådanne grupper over hele landet. Vi skal huske at hylde de mange ildsjæle, for de gør en enorm forskel, og de spreder glæde, og sikke et arbejde de gør, og jeg er overbevist om, at de selv får stor glæde, for ”det er saligere at give end at modtage”, som Jesus er citeret for at have sagt ifølge Apostlenes Gerninger.
Vi har alle muligheden for at glæde et andet menneske, men vi må have øje for de mange ildsjæle, der findes, så de oplever, at de bliver påskønnet, og det bliver bemærket, hvilken indsats de giver.
Vi hører i tiden så meget om alt det onde, som er i tilværelsen, og vi har brug for i disse tider at dele den gode historie, som der er talrige eksempler på.
Vi er skabt i Guds billede. Vi ligner ham bestemt ikke fuldt og helt, men uanset om vi tror på ham eller ej, så er det Gud, som har præget os, til at virke som hans kærligheds ambassadører i verden.
Desmond Tut og hans datter Mpho Tutu har skrevet en bog, hvis titel er «Skabt til godhed”, og det er vores bestemmelse og livets mening.
Desmond Tutu skriver, at vi ligesom Skaberen er benådet med en evne til at skabe, et talent for kreativitet. ”Denne kreativitet kan vi så enten bruge i det godes eller det ondes tjeneste. Vi kan bruge vores kunstneriske evner til at udsmykke vore hjem eller til at lave falske penge. Vi kan bruge vores evne for at kombinere forskellige kemikalier til at rense en brønd eller forgifte et vandløb.”
”Kristi sande disciple er ikke dem, der ved mest, men dem, der elsker mest.” Frederich Spanheim den Ældre. Professor ved et tysk universitet (1600 – 1649)
Gud har givet hver og en af os gaver – nådegaver kalder Bibelen dem – som vi kan bruge, og de ildsjæle, jeg i dag hylder og glæder mig over, bruger gaver, som Gud har udrustet dem med, til at glæde og opmuntre, til at styrke og hjælpe og at vise kærlighed på en meget dejlig praktisk måde!
Vores kirker holder valgmøder tirsdag 17. september rundt i hele landet. Der skal vælges menighedsråd, som sammen med præster og ansatte skal præge kirkens liv og vækst i de næste to eller fire år. Tak for villigheden til at tjene Guds kirke. Må de få visdom, hjælp og kærlighed til arbejdet med at være kirke i vores land.
Og husk: Hvis der ikke er kærlighed i en kirke, så var det måske allerbedst at lukke alle arrangementer ned og sætte sig ned i fællesskab, bede Gud og hinanden om tilgivelse og finde hjælp og vejledning til at begynde på en frisk, så det i kirkens lokalområde må rygtes: ”Her kan du finde fred og ro, i denne kirke er der lægedom og kærlighed til mig, som jeg nu engang er. Her er Gud!”
God søndag og god valgdag
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
