Led Zeppelin Jam i Smedjen

MUSIK: Den forrygende, musikalske oplevelse “Led Zeppelin Jam” fyrer den af i Smedjen på Tejn Havn fredag 7. november. Billeterne er sat til salg…

Led Zeppelin Jam – spiller i Smedjen

 

Der bliver endnu engang – gang i sagerne i Smedjen på Tejn Havn, når det forrygende “Led Zeppelin Jam” indtager scenen fredag 7. november kl. 20.

Bandet har såmænd helt originalt 36 år på bagen og er startet af radioværten og sangeren Alex Nyborg Madsen. Bandet spillede afskedskoncert i 2000, men blev genoplivet til Kong Frederik og Dronning Marys bryllup i 2004. Og er fortsat siden.

Et helt særligt band
Det er et kopiband, ja – men et helt særligt af slagsen. Har spillet bl.a. til Roskilde Festival – og selv hardcore fans af den originale vare Led Zeppelin er begejstrede.

Det originale Led Zeppelin var på banen fra 1968 til 1980 – men spillede dog  en del get-together-koncerter siden.

Lækre burgere
Nu er der altså mulighed for at opleve den danske udgave i Smedjen, og det glæder den ene halvdel af restauratørparret, Jacob Broberg Lind:

“Det bliver en total fed aften, og vi åbner dørene allerede kl. 17.30. Vi laver nogle virkelig lækre burgere til de sultne – og ellers er der jo fuld fart på baren hele aftenen.”

Led Zeppelin Jam møder frem med Henrik SP Poulsen, Alex Nyborg Madsen, Peter Andersen, Mitch Fischerman, Martin Schwerin og Henrik Tvede.

Og billetsalget er lige startet og får forrygende. Man skal derfor ikke vente for længe med at bestille billetter på billetto.dk.

 

 

 

 

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »