Lastbils-tjek: Vognmand fik bøde på 120.000 kr.

En vognmand fik i denne uge en bøde på Bornholm på 120.000 kr. (Arkivfoto)

 

POLITI:  Mandag til onsdag i denne uge har Tungvognscenter Øst været på kontrol på Bornholm med fokus på tunge køretøjer. Enkelte personbiler blev dog også stoppet under turen rundt på øen, hvor der blev givet bøder for manglende sele eller for at bruge mobiltelefon under kørslen.

I alt 96 køretøjer blev stoppet og kontrolleret, heraf var der 15 udenlandske køretøjer. Der blev optaget rapport på 15 sager – heraf to mod udenlandske vogntog.

Bøde på 120.000 kr.
Der blev under kontrollen stoppet en sættevogn, som havde to sikkerhedskritiske fejl på dækkene. Virksomheden var tidligere gentagne gange idømt bøder for sikkerhedskritiske fejl, og da bøden løbende stiger i gentagelsestilfælde er bødetaksten mod virksomheden nu oppe på maksimal straf på 60.000 kr pr sag. Vognmanden kan derfor forvente en bøde på 120.000 kr.

Traktorer til syn
En del traktorvogntog blev testet på bremseprøvestanden, hvor nogle blev indkaldt til syn og flere uindregistrerede vogne blev sendt direkte på værksted, før de fik lov at køre videre.

“Vi kan virkelig se, at vores kontroller på øen har en effekt i forhold til, da vi startede tungvognskontrol på øen for år tilbage. Kontrollerne er med til at sikre, at køretøjerne holdes i lovlig og forsvarlig stand,” siger politikommissær Henrik Haensel, der var med på kontrollen.

Du vil måske også synes om

Tirsdag skæppede det godt i bødekassen

POLITI: Fire billister fik tirsdag en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørsel i Rønne. Derudover skal de betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden. Tirsdag formiddag blev en 28-årig mand fra Rønne standset af politiet på Almindingsvej i Rønne.

Læs mere »

Politiet med opfordring til badegæster

POLITI: En borger kontaktede mandag morgen politiet, da han på Balka Strand havde fundet badesandaler og en pose med tøj efterladt på stranden. Borgeren havde opholdt sig på stedet i længere tid og havde ikke set andre personer på stranden eller i vandet. Borgeren var derfor bekymret for, at en

Læs mere »