Efterspurgt burger fås i Smedjen

FASTFOOD: DR’s P4 var ellevilde med en Wagyo Burger, der fås i Smedjen på Tejn Havn

Så er der serveret: Wagyo Burger med herligt øl fra Small Batch – en ægte bornholmer-anretning hos Smedjen.

 

Wagyo-kvæg gumler løs på markerne ved Østerlars, og forleden faldt DR’s P4 helt i svime over det lækre kød fra den japanske kvægrace. De var på jagt efter den mest “bornholmske” burger – og faldt for en Wagyo-burger fremstillet af Wagyo-kvæg fra Bornholm.

Navnet Wagyo betyder ”japansk kvæg”. I tidligere tider var kødspisning forbudt i det buddhistiske Japan. Kvæget blev brugt som arbejdskraft, og som en sidegevinst udviklede kvæget en særlig fedtmarmorering, som i dag kendetegner Wagyu-kødet, og giver det dets fremragende smag. Den meste kendte del af Wagyu-racen kommer fra området Kobe i Japan.

Fås i Smedjen
Også på Bornholm kan man mæske sig i det velsmagende Wagyo-kød. Og da medarbejderne ved P4 forleden fortalte om kødet, måtte de fluks stege sig en original Wagyo-burger – og reaktionen var ikke til at tage fejl af: De elskede den simpelt hen…

Og hvis man selv vil prøve en af de lækre burgers, så fås den i Smedjen på Tejn Havn, der netop står foran sæsonåbningen.

Jacob Broberg Lind – værte i Smedjen. (Foto: Finn Edvard)

 

Værten, Jacob Broberg Lind, fortæller, at Smedjen åbner fredag 5. juni og lørdag 6. juni, holder lukket søndag – men så ellers åbner mandag 8. juni og videre frem. Smedjen holder åbent fra kl. 12 til 20 – og det er efterhånden velkendt, at der er gang i sagerne i den gamle smedje, hvor der virkelig er mulighed for at spise og drikke, give den gas – eller bare slappe af og flyde i stolene ude i gården.

Fredag 5. juni er der det populære Musik Bingo, men der er altså også mulighed for at smage på den fra P4 nok så berømte Wagyo Burger, der i Smedjen serveres i Briochebolle smurt med aioli, salat og løg, en helt særlig bornholmsk, røget ketchup og lidt ost. Værsgo’: Lige til at sætte tænderne i. Prisen er 145 kroner og Jacob lover, at burgeren er alle pengene værd.

Og der er en ekstra fin bornholmsk historie bag burgeren: Wagyu-kvæget er blandt andet fodret med restprodukter fra ølbrygningen hos Small Batch i Rønne.

“Derfor kan man jo passende nyde burgeren med en øl fra Small Batch”, anbefaler Jacob Broberg Lind.

Du vil måske også synes om

Skønne pandekager i Rønne

FOR SLIKMUNDE: Gågadens Pandekagehus i Rønne serverer skønne pandekager, varm cacao og dejlig kaffe – det hele tilberedt af Joy med hendes mand Tommy som medhjælp…   Der dufter sødt og dejligt udenfor Gågadens Pandekagehus i Store Torvegade i Rønne: Indenfor sidder tre skolepiger samt en mormor med sine to

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 9. juni. Solen står op kl. 04.22 og går ned kl. 21.37. Dagen er tiltaget med ti timer og 10  minutter.  Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag   Vejret i dag: Skyet og stedvis lidt regn eller byger, men om eftermiddagen klarer det op vestfra med

Læs mere »

Bornholms Ismejeri er på rette vej

ERHVERV: Efter et udfordrende 2024 er Bornholms Ismejeri kommet styrket ud af 2025. Årsregnskabet viser en markant forbedring af driften med et næsten halveret underskud og en underliggende drift, der er vendt fra negativ til positiv. Det går fremad for Bornholms Ismejeri: Underskuddet er forbedret fra cirka 520.000 kr. i

Læs mere »