.jpg)
Jeg var på vej ind i et supermarked, hvor jeg ikke havde handlet i meget lang tid.
Jeg kom gående fra parkeringspladsen, ret langt fra forretningens indgang. Jeg havde lige været hos min dejlige fysioterapeut, som havde opfordret mig til ikke at parkere lige ved indgangen af et supermarked, for at jeg kunne få gået nogle ekstra skridt. Nu gjorde jeg, hvad ”fyssen” havde sagt – lydig, som jeg havde besluttet at være.
Pludselig får den rare mand, der i flere år har stået foran det pågældende supermarked og solgt aviser, øje på mig. Han lyser op i et stort smil og løber hen og tager en indkøbsvogn og farer afsted henimod mig, afleverer indkøbsvognen, smiler stort og løber hurtigt tilbage til sin faste post, hvor han står med en avis i hånden og håber på lidt salg eller lidt mønter.
Med et stort smil går jeg ind i forretningen og køber ind.
Den gode mand udenfor havde med sin kærlige handling beriget min dag.
Selvfølgelig overraskede jeg også den udenlandske velgører på min vej ud, men det var ikke i håb om det, at han for mig i møde med en indkøbsvogn. Det ved jeg. Han blev bare så glad for at se mig. Det var ægte.
Sikke’ en velkomst. Sådan en oplevelse kom til at præge hele min dag.
Hvor kan vi mennesker betyde meget for hinanden med meget få, men meget virksomme virkemidler.
Et kæmpe smil fra et andet menneske kan skabe en dyb indre glæde.
Som dårligt gående oplever jeg det igen og igen. Venlighed, hjælpsomhed, omtanke. Det er så skønt, så smukt, og der findes så megen kærlighed mennesker imellem, som vi bliver nødt til at vælge at dele med hinanden, for der er desværre så meget grimt og ondt, som vi naturligt kommer til at dele med andre. Vi har så nemt ved at snakke med hinanden om krig, om sygdom, om det dårlige vejr, om skuffelser osv, og der skal være balance i vore samtaler.
Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Vi hæfter os så nemt ved det negative, og samtaler kan virke meget nedbrydende. Vi må i stedet løfte hinanden, berige hinanden.
Vi må være dem, som også øver os i at sprede lys og gode oplevelser, som kan berige vore medmennesker. Vi må huske at dele det gode med hinanden.
Jeg kan kun anbefale at tage ved lære af masser af ord fra Bibelen, som opmuntrer os til kærlighed. Prøv f.eks. at læse dette (helt tilfældigt valgt ud af en masse andre steder, som ligeså godt kunne være valgt):
”Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når der er behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. Velsign dem, der forfølger jer, velsign og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed.” Romerbrevet kap. 12 vers 9 -16.
Ja, jeg kunne have fortsat med at citere. Det skaber noget godt i os bare ved at læse sådanne passager i Bibelen. Derfor kan jeg ikke forstå, at Bibelen ikke læses meget mere. Ak, ak, så slap det ud!
En opfordring: Tyg på de ord. Lad sådanne ord blive en del af den positive udvikling, som du gerne vil være i, og når du kommer til kort, så bed Gud om tilgivelse og tak for Guds nåde og barmhjertighed og bed så Guds Ånd – Helligånden fylde dig med den kærlighed, som dine medmennesker længes så meget efter.
Solen skinner. Foråret får os til at møde hinanden på en ny og frisk måde. Det er ligesom nemmere at smile.
Lars Lilholt synger: ”Jeg tror, at vi er her for at tænde lys – for hinanden!”
Det er så sandt, så sandt. Er der ikke kærlighed i et hjem, på en arbejdsplads, i en kirke, i en kirkelig organisation eller sågar i hvilken som helst organisation, så kan vi ligeså godt lukke biksen.
Lad os bekæmpe mørket og tænde lys for hinanden!
Det gjorde den hjemløse mand foran supermarkedet for mig. Tak for det, du ukendte udlænding…
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst.
.gif)
