Krøllebølle og Krølleborra viser vej i trafikken

TRAFIK: Krøllebølle viser vejen, når du skal benytte lyssignalerne – foreløbig bare et sted, men der kommer måske flere “Krøllebølle-lyssignaler”…
Krøllebølle – gå overfor grønt. (Foto: Torben Ager)

 

Idéen om at udskifte de lysregulerede kryds med henholdsvis Krøllebølle og Krølleborra er opstået i dialog med Anders Mahler, som er medejer af Knudsker El.

Firmaet har de sidste par år stået for vedligeholdelse og reparation af lysanlæggene, og Anders har sammen med Bornholms Regionskommune tænkt, at det kunne være en sjov gimmick at udskifte de traditionelle figurer med noget mere bornholmsk.

Det er Ludvig Mahler som skrev historien om Krøllebølle. Ludvigs søn, Ole Mahler, har rettighederne til Krøllebølle og Krølleborra, og han var straks med på ideen og har givet lov til at bruge figurerne vederlagsfrit.

Politiet siger ja
Firmaet Swarco, som har leveret lysanlægget til Bornholms Regionskommune, godkendte og fremstillede de nye plader med de bornholmske sagnfigurer. Knudsker El sponsorerede arbejdet og dækkede alle andre udgifter med at montere og eventuelt senere demontere pladerne.

Bornholms Regionskommunes borgmester, direktion samt natur-, miljø- og planudvalget er blevet orienteret om tiltaget, og politiets færdselsafdeling har også nikket til ideen.

Ved Munch Petersensvej
I første omgang er det ved det lysregulerede kryds på Munch Petersensvej ved udkørslen fra Bornholmslinjen, at de traditionelle figurer er udskiftet med en rød Krølleborra og en grøn Krøllebølle. Hvis det falder i bornholmernes smag vil figurerne på øens øvrige lysregulerede kryds ligeledes blive udskiftet.

​

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »