Krølle Bølle skal tiltrække gæster til øen

TURISME: Krølle Bølle er på vej til det store lærred, og det vil få betydning for turismen på Bornholm. Det vurderer Destination Bornholm, der arbejder på at understøtte den effekt, som den nye film om den elskede trold kan få for øens synlighed.

Krølle Bølle – går til filmen

 

Krølle Bølle, som i øvrigt kan fejre 80-års fødselsdag i år, har gennem mange år været hele øens maskot. Alle elsker Krølle Bølle, børn som voksne. Efter måske at have holdt sig lidt i baggrunden i nogle år, gør han i den grad comeback. Han har nemlig fundet vej til filmlærredet og endda med et lidt mere moderne look.

Premiere til februar
Filmen om Krølle Bølle, som bornholmske Nina Lyng fra Nepenthe Film står bag, får Danmarkspremiere i en lang række danske biografer den 5. februar. Der er dog allerede gallapremiere i Imperial i København på søndag den 25. januar og forpremiere i Rønne den 31. januar. Der venter biografgæsterne en god historie, masser af ballade, spænding og ikke mindst smukke billeder fra Bornholm.

En fortælling om øen
Hos Destination Bornholm er man aturligvis glade for, at Krølle Bølle nu også fører sig frem udenfor øen og har en helt klar forventning om, at filmen er med til at tiltrække gæster til øen. Direktør Ander Wiberg udtaler:

“Krølle Bølle filmen er mere end en film, den er en fortælling om Bornholm, der når langt ud over øens grænser. For os i Destination Bornholm er filmen et stærkt eksempel på, hvordan kultur, kreativitet og stedets identitet kan spille sammen og skabe nye muligheder for turisme, erhverv og fællesskab. Når Bornholm bliver fortalt med autenticitet og kvalitet, skaber det ikke bare opmærksomhed – det skaber relationer, nysgerrighed og lyst til at opleve øen i virkeligheden. Det er præcis den udvikling, vi arbejder for.”

I Krølle Bølles fodspor
Historien om den lille frække trold stopper ikke, når biografgængerne rejser sig fra sæderne. Krølle Bølle lever videre på Bornholm. Derfor har øens markedsføringsorganisation valgt at være ekstra synlige i udvalgte Nordisk Films biografer i den kommende tid, hvor biografreklamer sætter fokus på magien ved selv at opleve Bornholm og gå i Krølle Bølles fodspor.  Kampagnen i biografen er blevet til i samarbejde med Bornholms Brand, som er en aktiv medspiller i udviklingen af Bornholm.

Meget mere Krølle Bølle
I forbindelse med filmen om Krølle Bølle, byder Bornholms Kunstmuseum på en særudstilling indtil 31. marts. En udstilling, der senere på året kommer forbi Bornholms Bibliotek i Rønne og derefter rykker til Bornholms Velkomstcenter.

Den bornholmske virksomhed Dram og Dialekt lancerer en Krølle Bølle kollektion, som også sælges i Bornholms Turistinformation samt i Destination Bornholms webshop.

Du vil måske også synes om

Morbærfestival på Listedgård

Gastronomi: Så er der noget at komme efter på Listedgård, når der inviteres til morbærfestival med musik, gastronomi og fortællinger for hele familien.   Lørdag 8. august fra kl. 14 til 18 inviterer Dansk Morbærforening, Listedgård og Melstedgård til stor Morbærfestival på Listedgård. Og der er gratis adgang. Festivalen åbnes

Læs mere »

Stor stigning i antallet af indbrud i Danmark

POLITI: Markant stigning i antallet af indbrud overe hele landet. På Bornholm anmeldes kun få indbrud sammenlignet med resten af landet.   Danmarks Statistik har netop offentliggjort indbrudstal for andet kvartal 2026. De viser, at antallet af anmeldte indbrud i private hjem er steget med 16 pct. siden samme kvartal

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 15. juli. Solen står op kl. 04.40 og går ned kl. 21.31. Dagen er aftaget med 33 minutter. (UV Maks 5.8). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god onsdag.   Vejret: Tørt og solrigt med temp. mellem 20 og 25 grader, ved kysterne lidt køligere. Svag til jævn

Læs mere »