Kristoffer Madsen vinder kokkekonkurrence

GASTRONOMI: Kristoffer Madsen fra Molskroen fortryllede dommerne med sine gastronomiske kreationer, som sikrede ham sejren i dagens talentkonkurrence for unge kokke – Rising Star 2025 på Melstedgård.

Kristoffer Madsen – vandt kokkekonkurencen

Det var et enigt dommerpanel, der i eftermiddag udnævnte 29 årige Kristoffer Madsen som vinder af Rising Star 2025 med 376 overbevisende point:

“Kristoffer vinder for sin overbevisende indragelse af bornholmske råvarer. Han har brugt meget tid på at finde råvarer på Bornholm og lære dem godt at kende. Samtidig har han formået at anvende stort set alle elementer i den hemmelige “mystery box.” Kristoffer har fremtvunget et overbevisende og gennemgående DNA med en tydelig rød tråd imellem hovedret og dessert,” lyder det fra dommerkomiteen.

Kristoffer Madsen belønnes med den prestigefyldte titel som Rising Star 2025, en måned bag rattet i en Audi, en inspirationstur til Italien sponsoreret af Lavazza samt en præmiecheck på 20.000 kroner.

Glad vinder
Og det var en glad Kristoffer Madsen, der modtog titlen som Rising Star 2025:

“Jeg er meget glad og stolt over at jeg formåede at levere på det niveau, jeg havde håbet på. Rising Star er den konkurrence jeg har trænet hårdest til nogensinde. Det har været en kæmpe oplevelse at være med og det er uden tvivl æren, der er den største præmie”.

Årets fire deltagere har samlet solid erfaring fra prominente steder før deres deltagelse i Rising Star 2025. Cille Bunk Pedersen fra Bistro Boheme, Kristoffer Madsen fra Molskroen, Peter Gyldenkærne fra Svinkløv Badehotel og Andreas Kéke Thorvaldsen fra Fakkelgården.

Højt niveau
De leverede alle hovedretter og desserter på et meget højt niveau og Mikkel Marschall, der står bag “Sol over Gudhjem”, siger: “Niveauet i år har været tårnhøjt og efterlader store forventninger til fremtidens gastronomiske ambitioner i Danmark.”

De fire dommere var enige om, at Kristoffer Madsen leverede konkurrencens bedste gastronomiske præstation og derfor blev han i dag kåret som vinder af den Rising Star-konkurrencen.

Du vil måske også synes om

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 19. og 20. september. Lørdag 19. september Levende Kirke Bornholm 14.00: Morten Dahl Søndag 20. september Aa Kirke 10.30: Fælles høstgudstjeneste med sognepræst Louise Christina Howard i Aa Kirke . Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein  . Gudhjem Kirke 09.00:

Læs mere »