Krimiforfatteren havde gang i kuglepennen i Dams Boghandel

William Dams Boghandel i Rønne havde lørdag besøg af krimiforfatteren Søren Marquardt Frederiksen – og han havde travlt med at signere sin nye kriminalroman “De underjordiske”, der foregår på Bornholm

Flere benyttede lejligheden til at få forfatterens autograf i den nye krimi “De underjordiske”. (Fotos: Torben Ager)

 

William Dams Boghandel i Rønne er andet og mere end end boghandel. Det er også stedet, hvor både de lokale bogelskere og udenbys ditto elsker at gå ind os studere de mange bind – og de mange andre varer, der ellers er på hylderne. Et godt og velorienteret personale samt altid behagelig baggrundsmusik gør besøget til noget særligt.

Og så er boghandlen jo også meget ofte vært for de forfattere, der har en eller anden relation til øen og udgiver bøger, der f. eks. foregår på Bornholm.

Fornyelig var “vores” egen krimidronning Pernille Boelskov på besøg og signerede sin nye kriminalroman “Brudzonen” – og lørdag var det så krimiforfatteren Søren Marquardt Frederiksens tur til at besøge Dams Boghandel.

Søren Marquardt Frederiksen gav sig tid til at signere sin nye kriminalroman “De underjordiske”, ligesom der også var tid til en lille sludder med de bornholmere, der elsker kriminallitteratur og benyttede lejligheden til at få et signeret eksemplar af den nye kriminalroman.

“De underjordiske” er en dyster, hverdagsrealistisk krimi om sammenstød mellem øboere og tilflyttere, om overtro og ondskab, der lever i blodet og breder sig på tværs af generationer.

Søren Marquardts nye kriminalroman “De underjordiske”.

 

Den erfarne drabsefterforsker Rolf er træt af livet i København og flytter med familien til Bornholm. Drømmen er et enkelt og mindre forjaget liv. Konen stammer fra Bornholm, og føler sig hurtigt hjemme.

Men Rolf føler sig fremmed på øen, og da hans første sag, et brutalt affektmord på en ældre fisker, dukker op, går det op for ham, at han har svært ved at aflæse og forstå øens beboere.

Da endnu en person dræbes på samme måde, må Rolf indse, at mordene ikke er begået i affekt, men er planlagt af et forstyrret menneske. Sagen trækker spor tilbage i tiden, og Rolf er nødt til at grave op i fortiden, hvor han finder ud af, at de døde rækker deres hænder langt ind i de levendes verden.

Søren Marquardt Frederiksen er cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter til en række anmelderroste bøger om journalistik og retorik. Han har undervist på Københavns Universitet i 20 år og i en årrække arbejdet som kulturjournalist på bl.a. Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet og DR P1.

Søren Marquardt Frederiksens debuterede som skønlitterær forfatter i 2016 med den historiske krimi “Kongens By”. Krimien blev rost for sin velresearchede og billedmættede skildring af hverdag og vold på Chr. IV’s tid. “De underjordiske” er hans fjerde roman.

Du vil måske også synes om

Hygge og højtlæsning i naturen

  Børnebiblioteket inviterer børnefamilier til hygge og højtlæsning for de yngste lørdag 5. september fra kl. 16 til 18. Det sker i anledening af arrangementet “Nat i naturen”. Højtlæsningen finder sted sker under åben himmel i biblioteksparken ved Rønne Bibliotek og er målrettet børnefamilier med børn fra ca. tre til syv

Læs mere »

Flåterne stortrives i efteråret

SUNDHED: Helle Sydendal mistede hørelsen og blev lammet efter et flåtbid. Nu har hun skrevet en bog, der skal gøre danskerne klogere på flåter, og hvordan man undgår flåtbid. Her i efteråret er det højsæson for jagt, svampeture, løb i skoven og hundetræning, men også for flåterne. De er aktive

Læs mere »

Satser på helt nyt løfteudstyr

ERHVERV: Baltic Steelwork fortsætter i nyt og mere fokuseret setup med Baltic Carrier som det centrale forretningsområde. Ambitionen er at skabe en stærk position for løfteudstyr i 100 pct. rustfri stål til produktionsvirksomheder med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift.   Bag det nye Baltic Steelwork-setup står Ocean Prawns

Læs mere »