Krimiforfatter besøger Dams Boghandel i Rønne

Efter at have jaget en skræk i livet på besøgende på Bornholms Kunstmuseum i dag, besøger krimiforfatteren Søren Marquardt Frederiksen lørdag William Dams Boghandel, hvor han signerer sine bøger

Søren Marquardt Frederiksen – signerer bøger hos William Dams Boghandel i Rønne lørdag

 

Krimiforfatteren Søren Marquardt Frederiksen jagede en skræk i livet på de besøgende på Bornholms Kunstmuseum, da han tidligere i dag læste op fra sin nye kriminalroman “De underjordiske” hvis handling udspiller sig på Bornholm.

Og lørdag fra kl. 11 til 12 kan man træffe ham i William Dams Boghandel i Rønne, hvor han signerer sin nye krimi.

“De underjordiske” er en dyster, hverdagsrealistisk krimi om sammenstød mellem øboere og tilflyttere, om overtro og ondskab, der lever i blodet og breder sig på tværs af generationer.

Den erfarne drabsefterforsker Rolf er træt af livet i København og flytter med familien til Bornholm. Drømmen er et enkelt og mindre forjaget liv. Konen stammer fra Bornholm, og føler sig hurtigt hjemme.

Men Rolf føler sig fremmed på øen, og da hans første sag, et brutalt affektmord på en ældre fisker, dukker op, går det op for ham, at han har svært ved at aflæse og forstå øens beboere.

Da endnu en person dræbes på samme måde, må Rolf indse, at mordene ikke er begået i affekt, men er planlagt af et forstyrret menneske. Sagen trækker spor tilbage i tiden, og Rolf er nødt til at grave op i fortiden, hvor han finder ud af, at de døde rækker deres hænder langt ind i de levendes verden.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Søren Marquardt Frederiksen er cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter til en række anmelderroste bøger om journalistik og retorik. Han har undervist på Københavns Universitet i 20 år og i en årrække arbejdet som kulturjournalist på bl.a. Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet og DR P1.

Søren Marquardt Frederiksens debuterede som skønlitterær forfatter i 2016 med den historiske krimi “Kongens By”. Krimien blev rost for sin velresearchede og billedmættede skildring af hverdag og vold på Chr. IV’s tid. “De underjordiske” er hans fjerde roman.

Du vil måske også synes om

Fodbold er en dejlig sport, men…

I morgen aften kl. 21 dansk tid, vil rigtig mange mennesker i Danmark se med, når Spanien skal møde Argentina i finalen i fodbold-VM. Finalen skal spilles i New York New Jersey Stadium – en bane jeg ikke kender og ikke havde hørt om, før det indeværende VM. USA er

Læs mere »

Morbærfestival på Listedgård

Gastronomi: Så er der noget at komme efter på Listedgård, når der inviteres til morbærfestival med musik, gastronomi og fortællinger for hele familien.   Lørdag 8. august fra kl. 14 til 18 inviterer Dansk Morbærforening, Listedgård og Melstedgård til stor Morbærfestival på Listedgård. Og der er gratis adgang. Festivalen åbnes

Læs mere »

Stor stigning i antallet af indbrud i Danmark

POLITI: Markant stigning i antallet af indbrud overe hele landet. På Bornholm anmeldes kun få indbrud sammenlignet med resten af landet.   Danmarks Statistik har netop offentliggjort indbrudstal for andet kvartal 2026. De viser, at antallet af anmeldte indbrud i private hjem er steget med 16 pct. siden samme kvartal

Læs mere »