Krimidronningen signerede bøger i Rønne

Krimi-forfatteren Pernille Boelskov var på besøg hos William Dams Boghandel i Rønne tirsdag eftermiddag og signede sin nye Bornholmer-krimi: “Brudzonen”. 

Mange benyttede lejligheden til at få et signeret eksemplar af Pernille Boelskovs nye krimi, “Brudzonen” (Fotos: Torben Ager)

 

Kriminalromanen “Brudzonen” er tredje – og selvstændige – bind i Pernille Boelskovs serie af Bornholmer-krimier. De to første er “Granitgraven” og “Bornholmerdybet” – og i den nye historie skal de to faste hovedpersoner i serien på nye og spændende opgaver: Politimanden Lars Bohn Hansen og præsten Agnethe Bohn fra Rønne skal løse mysterier, bl. a.  om en ung koldkrigsforsker, der er fundet død på øen under mystiske omstændigheder.

I går benyttede mange af Boelskovs faste læsere – og også nye – lejligheden til at sikre sig et signeret eksemplar af den nye krimi, da Pernille Boelskov var på besøg hos William Dams Boghandel i Rønne, der i øvrigt med sine velindrettede lokaliteter og meget store udvalg af bøger altid er velbesøgt af både fastboende og turister.

Og i går var der særligt mange, der kiggede indenfor, og fik et glas hvidvin eller mineralvand, mens Pernille skrev sine personlige hilsener i hvert enkelt eksemplar af “Brudzonen”.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

“Brudzonen” er Pernille Boelskovs tredje kriminalroman med handling på Bornholm

 

Pernille Boelskov der oprindelig er fra Sydfyn, har tidligere arbejdet som journalist, bl. a. på Radioavisen og P4. Hun er gift med Jens, parret har et mindre barn, Molly,  og har bl.a. boet otte år på Vesterbro i København, inden de besluttede sig for at flytte til Bornholm.

Pernille Boelskov har tidligere fortalt til Bornholmernyt.dk, at det var ønsket om at begive sig fra fakta til fiktion, der fik hende til at begynde at skrive sine nu så populære kriminalromaner. En køretur forbi Sct. Nicolai Kirke i Rønne gav ideen til, at en af hovedpersonerne i hendes krimier skulle være præsten Agnethe Bohn. Hun har en makker i sin fætter, politimanden Lars Bo Hansen. Et makker-par i bedste Agatha Christie-stil – og Pernille har da også den store engelske krimiforfatter som et af sine forbilleder.

Så til alle Boelskov-fans og krimi-elskere: Agnethe og Lars  – og Pernille – er på spil igen.

Du vil måske også synes om

Bornholm holder på medarbejderne i ældreplejen

PERSONALE: Bornholms Regionskommune er ifølge en ny landsdækkende analyse fra tænketanken Cepos blandt de ti bedste kommuner i landet til at holde på sine medarbejdere i ældreplejen.   Af Lene Dam Jørgensen En ny landsdækkende analyse fra tænketanken CEPOS har undersøgt personaleudskiftningen blandt uddannede SOSU’er, øvrige plejere og sygeplejersker. Af

Læs mere »

Anette og Sverre vandt på Dueodde Golfbane

GOLF: 21 spillere deltog i Aakirkeby Mesterskabet i golf, der blev spillet på Dueodde Golfbane.   Så blev det endnu en gang tid til årets store golfbegivenhed i Aakirkeby, hvor det uofficielle Aakirkeby Mesterskab blev spillet for 22. gang på Dueodde Golfbane. Hele 21 forventningsfulde golfspillere mødte op med håbet

Læs mere »

Forslag: Bevar bibliotekerne med ny rolle i beredskabet

BIBLIOTEKERNE: Folk & Sikkerhed Bornholm foreslår at undersøge, hvordan de lokale biblioteker kan bevares ved at udvide deres rolle til også at være tryghedspunkter og formidle pålidelig beredskabsinformation.   Initiativet omkring bevarelsen af bibliotekerne har opbakning fra hele Folk & Sikkerhed og kan som led i Bornholms arbejde som frontløber

Læs mere »