Krig og kristendom – hvad siger kirken?

TRO:  Hvor er folkekirken i debatten om Danmarks deltagelse i krig og i konflikt-bearbejdelse? Et aftenseminar i Rønne torsdag 27. marts belyser emnet med tre præster, en historiker og en journalist.

Signe Danielsen: Sogne- og feltpræst

 

Det er måske ikke det mest underholdende og opløftende arrangement, der er holdt i de bornholmske kirker. Men det er vigtigt og aktuelt at tale om, hvad der sker, når mennesker og nationer bliver så uenige, at krigen bryder ud. Krigen som er rykket tæt på Danmark og ufred som kan tænde op for katastrofale konflikter i en verden, hvor der aktuelt vendes op og ned på vante geopolitiske forestillinger.

Derfor inviterer Rønne Menighedsråd til arrangementet “Krigen og kristendommen – hvor er folkekirken?” Arrangementet finder sted torsdag 27. marts kl. 19 i Skt. Nicolai Kirke.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Jakob Seerup, museumsinspektør for Bornholm Museer, Nexø.

 

På dette aftenseminar præsenteres en sikkerhedspolitisk analyse om krige og krigstrusler, der aktuelt hærger globalt, der er oplæg om kristne og krigen i Ukraine, om fraværet af en kristen fredsbevægelse og om præsternes rolle, når Danmark deltager i krigen. Hvilken rolle spiller folkekirken i det hele taget, når Danmark er i krig? Og er det muligt at kirken tager aktiv del i bilæggelse af krige og konflikter?

(Artiklen fortsættes under billedet)

Fhv. sognepræst Jesper Stange, Tejn

 

Journalist på Berlingske Tidende Kristian Mouritzens indlæg har fået titlen “Den nye sikkerhedspolitiske verdensorden. Hvem står sammen om hvad?”

Museumsinspektør og formand for menighedsrådet i Bodilsker Jakob Seerup fortæller om ortodoks-kristne og krigen i Ukraine.

Jounalist Kristian Mouritzen

 

Jesper Stange er er tidligere sognepræst ved Københavns Domkirke og lektor ved Pastoralseminariet, konfliktmægler og underviser i konflikthåndtering ved Præsternes Efteruddannelse, bosiddende i Tejn. Han fortæller om “Hvor blev den kristne fredsbevægelse af?

Signe Danielsen er sogne- og feltpræst ve Sankt Markus Kirke på Frederiksberg og uddannet sprogofficer i russisk, serbokroatisk og pashto. Hendes indlæg har fået titlen: “Hvordan kan præster gå med i krigen?”

(Artiklen fortsættes under billedet)

Sognepræst Cæcilie Jessen

 

Bagefter er der eftertanke ved Cæcilie Jessen, sognepræst i Nylars og Vestermarie pastorat.

Undervejs er der orgelspil ved kirkens organist, Anders Forsberg Svendsen. Ordstyrer er Esben Ørberg, der er formand for sogneaftenudvalget i Rønne Sogn.

Du vil måske også synes om

19-årig bilist i solouheld

POLITI: Mandag eftermiddag skete et solofærdselsuheld, hvor en 19-årig mand fra Vestermarie havde påkørt et helleanlæg på Vestermarievej uden for Rønne. Der var sket betydelige materielle skader, men ingen personer var kommet til skade ved uheldet. Den 19-årige blev sigtet for ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed i trafikken.  

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 27. oktober. Solen står op klokken 06.53 og går ned klokken 16.34. Dagen er aftaget med syv timer og 43 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.   Vejret i dag: Skyet med tørt vejr. Temp. mellem 12 og 13 grader og vinden tiltager og bliver jævn

Læs mere »

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »