Kraftig stigning i andelen af grønne køretøjer over Øresundsbroen

TRAFIK: Køretøjer drevet af el eller brint stiger på Øresundsbron – andelen er steget med mere end 40 procent mellem januar og september 2023.

Betalstationen Norra. (Foto: Peter Brinch/Øresundsbroen)

 

Øresundsbroen har en ambition om at blive verdens mest bæredygtige bro, og i det arbejde er det vigtigt, at flere kunder skifter til en mere bæredygtig rejse over broen.

Pilotprojekter
“At måle andelen af fossilfrie passager og følge udviklingen er en måde for os at gøre opmærksom på udviklingen i den grønne omstilling. Vi har også pilotprojekter med hurtigopladning til vores kunder og elektrificerede fragtruter, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør på Øresundsbroen.

Øresundsbroens samlede antal grønne passager – inklusive både personbiler og godstransport – udgjorde 9,8 procent i september 2023. Sammenlignet med syv procent i januar 2023 er det en stigning på 40 procent.

Stiger hver måned
“Tendensen med flere og flere grønne passager er stærk, og vi ser andelen stige hver måned. En stigning på 40 procent på bare ni måneder viser, at vores kunder skifter i et hurtigt tempo,” siger Bengt Hergart.

I morgen- og eftermiddagsmyldretiden er mere end hvert tiende køretøj på Øresundsbron fossilfri.

“På hverdagsmorgener og i eftermiddagsmyldretiden, hvor vores pendlerkunder kører mest, er andelen af fossilfrie køretøjer 11 procent, og for personbiler er den helt oppe på 12 procent. Uden for pendlertimerne ligger den grønne andel på mellem syv og otte procent, så pendlernes passager er de grønneste,” siger Bengt Hergart.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Indbrud i frisør i Aakirkeby

POLITI: Tirsdag formiddag blev der anmeldt et indbrud i en frisørsalon på Jernbanegade i Aakirkeby. Indbruddet skulle være sket i tidsrummet fra lørdag kl. 13.00 til tirsdag kl. 11.15. Der var blandt andet blevet stjålet kontanter samt smykker. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.

Læs mere »