Konference om sikkerhedspolitik

SIKKERHED: En konference om den sikkerhedspolitiske udfordring på Bornholm og i Østersøen holdes på Campus onsdag 28.februar.

Landshövding ofg forsvarsdirektør fra Gotland er med på konferencen

 

Et samarbejde mellem “Folk og Sikkerhed Bornholm”, borgmester Jacob Trøst, TV2 Bornholm, BEOF (Bornholms Energi og Forsyning) og Campus, står som arrangør for et sikkerhedspolitisk arrangement på Campus Bornholm onsdag 28. februar.

De sikkerhedspolitiske udfordringer og øens placering langt ude i Østersøen giver grundlag for nogle nærmere overvejelser:

Krig i Europa
“Der er krig i Europa, og vi står sikkerhedspolitisk et helt andet sted, end vi har gjort siden muren faldt. Krig i Europa, Covid-19, samt sprængningen af Nord Stream viser, at paletten af udfordringer der kan ramme et øsamfund, er mangfoldig.  På trods af effektive efterretningstjenester, så er nogle ting vanskelige at forudse,” lyder det fra Aage Larsen fra “Folk og Sikkerhed Bornholm,” der fortsætter:

Folkelig dialog
“Det er Folk og Sikkerhed på Bornholms ambition, at vi i fællesskab og i et samspil med bl.a. de bornholmske myndigheder, organisationer og borgerne får tilvejebragt en god og åben folkelig dialog om, hvordan vi i fællesskab kan ruste os til hvad der kan udfordre os.”
Hvad skal der til for at skabe en civilbeskyttelse og samfundssikkerhed, der lever op til fremtidens trusselsbillede? Michael Zilmers-Johns, forhenværende NATO-ambassadør og formand for regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe, har udfærdiget rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”.

Flere oplæg
Han vil være oplægsholder sammen med landshövding Anders Flanking og forsvarsdirektør Alf Söderman fra Länsstyrelsen i Gotland, endvidere vil adm. direktør Claus M. Andersen, Bornholms Energi & Forsyning, samt formanden for Bornholms Beredskabskommission, borgmester Jacob Trøst, komme med et oplæg

“På Bornholm ved vi, at vi kommer længere, når vi taler med en stemme, og derfor skal vi på alle parametre sikre både Bornholm og bornholmerne. Denne opgave kan “Folk og Sikkerhed Bornholm” ikke løse alene, hvorfor vi inviterer til samarbejde med alle relevante parter, herunder kommune, myndigheder og foreninger om dette vigtige emne,” siger Aage Larsen.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »