Kommunen sælger ud af grunde

Bornholms Regionskommune har i øjeblikket en række udstykkede grunde til salg. Muligheden gælder selvfølgelig også for tilflyttere, der måske kan have svært ved at finde drømmehuset i øjeblikket, hvor der er fart på hussalgene på øen.

Nu er der kommunale grunde til salg (Arkivfoto).

 

I øjeblikket er der fart på salget af både fritidshuse og almindelige boliger på Bornholm. Derfor gør kommunen opmærksom på, at der også er andre veje til at få en bolig på Bornholm; man kan købe en grund og bygge selv. Og går man med iværksætterdrømme, er der også erhvervsgrunde til salg.

Lige nu ligger der lidt over 30 grunde til salg på kommunens hjemmeside, som er placeret rundt på øen og kan anvendes til at bygge helårs privatboliger på, og i alt er der 14 erhvervsgrunde til salg. Tidligere har man skullet kende til øens lokalplaner for at se præcis, hvor grundene lå, men nu er det blevet mere tilgængeligt og synligt at orientere sig om, hvor grundene ligger via kommunens hjemmeside.

Hva’ koster den?

Det fremgår ikke på hjemmesiden, hvad priserne på den enkelte grund er, da der kan være mange konkrete forhold, og forbehold, der skal tages i betragtning ved et salg. Desuden bevæger markedet sig hele tiden og dermed også ejendomsvurderingen. Så hvis man finder en eller flere grunde, som man er særligt interesseret i, kan man i stedet kontakte kommunen og få yderligere informationer – herunder også en aktuel prisvurdering. Kommunens byggeafdeling stiller sig også til rådighed med vurderinger af konkrete byggeprojekter i relation til de udbudte grunde.

Seneste artikler

Fik du læst?

Brand i feriehuse i Gudhjem

  Torsdag formiddag fik politiet en melding om brand i tagkonstruktionen på fem sammenhængende ferieboliger på Lille Jernkaasvej i Gudhjem. Branden var opstået i forbindelse

Læs mere »