Kommunalbestyrelsen har indgået et bredt forlig om budget 2026

KOMMUNALT: En samlet kommunalbestyrelse har løst opgaven med at få lagt et ansvarligt budget. Det har været en svær opgave, derfor har kommunalbestyrelsen så vidt muligt prioriteret at friholde alle velfærdsområderne for besparelser på den kommunale service, der retter sig mod børn, unge og voksne.

Kommunalbestyrelsen har indgået forlig om budgettet for næste år.

 

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgetforliget samtidig valgt at tilføre de specialiserede socialområder den nødvendige økonomi for at opretholde det nuværende serviceniveau.

Med markant stigende priser på byggeri, er det nødvendigt at arbejde med en prioritering af de kommunale anlægsopgaver. Kommunalbestyrelsen har prioriteret kommende anlægsprojekter efter hvad der er mest påkrævet, økonomisk muligt og realistisk at gennemføre.

Der skal tillige arbejdes på at gennemføre anlægsopgaver i nye udbudsformer med henblik på at opgaverne gennemføres økonomisk mest fordelagtigt.

Optage lån
Kommunalbestyrelsen har desuden valgt at udnytte mulighederne for at optage lån til anlæg, så anlæg så vidt muligt ikke er finansieret ved besparelser på velfærden.

Kommunalbestyrelsen ønsker at etablere et samlet specialskoletilbud på Bornholm, som fremtidssikrer kommunens tilbud for børn og unge med behov for en specialiseret skoleindsats. Det betyder, at kommunalbestyrelsen opretter Skolen på Vibegård og et tilhørende dagbehandlingstilbud. Med opprioriteringen er kommunalbestyrelsen enig om, at det specialiserede skoleområde styrkes kvalitativt i nye rammer.

Nye indsatser
Kommunalbestyrelsen anerkender, at det tager tid at implementere de nye indsatser og ønsker at processen med oprettelsen af Skolen på Vibegård sker i tæt dialog med medarbejderne, lederne, forældre og børn.

Kommunalbestyrelsen igangsætter arbejdet med udvidelse af et specialiseret børne- og ungehjem på Løvstikken. Målet er, at børn og unge med komplekse behov kan få den nødvendige intensive og specialiserede hjælp her på Bornholm – så de slipper for at skulle flytte til tilbud i andre kommuner og kan blive tæt på deres familie og netværk.

Trygge fællesskaber
Barnets Blå hus er lukket. Dermed står børn og familier i udsatte positioner uden et tilbud, hvor de kunne møde ligesindede i et trygt fællesskab. Kommunalbestyrelsen ønsker at tilkendegive deres velvilje til at indgå i dialog, såfremt relevante civilsamfundsinstitutioner måtte udtrykke ønske om at etablere et lignende tilbud på Bornholm.

Det har været vigtigt for kommunalbestyrelsen at holde hånden under det specialiserede socialområde, så med budget 2026 er Lindehuset, Vestergade, Vennepunktet og Midtpunktets fremtidige drift sikret til gavn for de borgere som dagligt mødes i trygge fællesskaber.

Udover at analysere det økonomiske potentiale i at udvikle BRK’s egne botilbud, vil analysen også omfatte en sammenligning med eksisterende botilbud, som ligger uden for kommunens egne tilbud – ikke mindst tilbud placeret på Bornholm. Der ønskes en transparent sammenligning, hvor både direkte og afledte udgifter er med i beregningsgrundlaget.

Det almene børneområde
Det har været vigtigt for kommunalbestyrelsen at sikre, at det almene børneområde forsat har ressourcer til at arbejde med tidlig, rettidig og forebyggende indsatser. Kommunalbestyrelsen har i vid udstrækning friholdt skoler, dagtilbud, PPR og sundhedsplejen for besparelser.

Ældre- og sundhedsområdet
Ældre- og sundhedsområdet undergår i disse år en lang række store reformer. Kommunalbestyrelsen har med årets budgetforlig sikret, at ældre- og sundhedsområdet får arbejdsro til at implementere de store forandringer. Områderne er således friholdt for store besparelser.

Fritids- og kulturområdet
Det har været vigtigt for kommunalbestyrelsen at fastholde strukturen for Bornholms biblioteker, de
kulturelle puljer og sommerferieaktiviteter for børn.

Rønne Svømmehal
Kommunalbestyrelsen har prioriteret renovering af klimaskærmen på Børnehuset Trilobitten og at indrette faglokale og SFO-lokale på Svartingedal Skole. Der er igangværende processer for samling af hjemmeplejen i Rønne og for Allinge Børnehus, som afventer politisk stillingtagen.

Kommunalbestyrelsen har afsat midler til at levetidsforlænge Rønne Svømmehal i en 5-10-årig periode. I 2028-2029 er der afsat midler til et anlægstilskud til et eventuelt vandkulturhus.

Betalingsløsninger
Kommunalbestyrelsen igangsætter en undersøgelse af muligheden for opsætning af betalingsløsninger og udvendig overvågning ved offentlige toiletter. Formålet er at forebygge hærværk og på sigt skabe bedre, mere tidssvarende faciliteter for borgerne og øens turister.

Kommunalbestyrelsen har afsat midler til at styrke kommunens beredskab. Med det stigende trusselsbillede og hyppigere klimahændelser afsættes en rammebevilling til brandvæsenet for at kunne afværge og løfte flere af de opgaver og hændelser, der finder sted på Bornholm. Med budgetforliget gives der også mulighed for en bedre fysisk sikring af kommunens bygninger. Der er afsat midler til at fortsætte brandkadetter og Bornholms Ungdomsbrandkorps.

Teknisk myndighed
For at understøtte udviklingen af Bornholm og reducere sagsbehandlingstiden på de tekniske områder, er der prioriteret ekstra ressourcer til myndighedsområdet i de kommende år. Midlerne skal primært anvendes hvor der er størst behov, særligt inden for plan-, natur- og miljøområdet, således at sagsbehandlingstiderne bliver kortere.

Borgerrådgiver
Kommunalbestyrelsen har prioriteret ansættelse af en borgerrådgiver, som skal være med til at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen. Rådgiveren skal være uafhængig og bistå borgeren i mødet med kommunen.

Langsigtede prioriteringer
Kommunalbestyrelsen har valgt at prioritere tværgående tiltag i organisationen. Tiltag, der gennem digitalisering, automatisering, regelforenkling og anvendelse af velfærdsteknologi skal frigøre ressourcer og nedbringe unødig administration.

Kommunalbestyrelsen vil desuden med programmet Rum til Velfærd arbejde strategisk ved at tilpasse og samle tilbud samt optimere anvendelsen af kommunens bygninger økonomisk, socialt og miljømæssig bæredygtigt. Udgangspunktet er, at bygningerne skal imødekomme brugernes behov og understøtte kommunens kerneopgaver og byernes udvikling.

I forlængelse af det langsigtede arbejde med optimering og udnyttelse af regionskommunens bygninger, har kommunalbestyrelsen besluttet at afsætte ressourcer til en strategisk indsats for køb og salg af kommunale ejendomme.

Seneste artikler

Efterspurgt burger fås i Smedjen

FASTFOOD: DR’s P4 var ellevilde med en Wagyo Burger, der fås i Smedjen på Tejn Havn   Wagyo-kvæg gumler løs på markerne ved Østerlars, og forleden faldt DR’s P4 helt i svime over det lækre kød fra den japanske kvægrace. De var på jagt efter den mest “bornholmske” burger –

Læs mere »

Opera med lokale kræfter

MUSIK: Bornholm bugner af musikalske kræfter, flittige korsangere, dygtige solosangere og instrumentalister. Mange af disse medvirker i barokoperaen “Dido og Aeneas” af Henry Purcell.   Operaen “Dido og Aeneas” fra 1689 opføres den kommende weekend 9. og 10. juni i Gudhjem kirke og Skt Nicolai kirke. Operaen er i sig

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 30. maj. Solen står op kl. 04.30 og går ned kl. 21.25. Dagen er tiltaget med 9 timer og 47 minutter. (UV maks 5.2). Bornholmnyt.dk ønsker sine medlemmer en rigtig god lørdag. Vejret i dag: Efterhånden mest skyet vejr, men det holder stort set tørt. Der kan også

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Efterspurgt burger fås i Smedjen

FASTFOOD: DR’s P4 var ellevilde med en Wagyo Burger, der fås i Smedjen på Tejn Havn   Wagyo-kvæg gumler løs på markerne ved Østerlars, og forleden faldt DR’s P4 helt i svime over det lækre kød fra den japanske kvægrace. De var på jagt efter den mest “bornholmske” burger –

Læs mere »

Opera med lokale kræfter

MUSIK: Bornholm bugner af musikalske kræfter, flittige korsangere, dygtige solosangere og instrumentalister. Mange af disse medvirker i barokoperaen “Dido og Aeneas” af Henry Purcell.   Operaen “Dido og Aeneas” fra 1689 opføres den kommende weekend 9. og 10. juni i Gudhjem kirke og Skt Nicolai kirke. Operaen er i sig

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 30. maj. Solen står op kl. 04.30 og går ned kl. 21.25. Dagen er tiltaget med 9 timer og 47 minutter. (UV maks 5.2). Bornholmnyt.dk ønsker sine medlemmer en rigtig god lørdag. Vejret i dag: Efterhånden mest skyet vejr, men det holder stort set tørt. Der kan også

Læs mere »