Kørte scooter ind i bygning i Nexø

POLITI: Onsdag eftermiddag gik det galt for en scooterfører, der havde fået for meget at drikke: Han kørte sin scooter ind i en bygning på Torvegade i Nexø!

Da politiet kom til stedet, kunne patruljen konstatere, at den 44-årige mand, der selv var  fra Nexø, havde en alkoholpromille, som var væsentligt over det tilladte. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel.

Den 44-åriges scooter blev derudover målt til at kunne køre mindst 43 km/t, hvor kun 30 km/t er tilladt for et køretøj i kategorien “lille knallert”. Scooteren blev beslaglagt af politiet med henblik på konfiskation. Den 44-årige var lettere tilskadekommen efter uheldet og blev kørt til behandling på Bornholms Hospital.

I løbet af aftenen blev en lille knallert iøvrigt standset på Rønnevej i Bodilsker. Føreren, 36-årig mand fra Bodilsker, havde en alkoholpromille over det tilladte. Han blev derfor også  sigtet for spirituskørsel.

Du vil måske også synes om

Røg i køkkenet

  Tirsdag formiddag kom en anmeldelse om brand i en villa på Zahrtmannsvej i Rønne. Da politi og brandvæsen kom frem, kunne de konstatere, at der var tale om mindre røgudvikling fra et tændt komfur.

Læs mere »

Tasketyve på spil under Folkemødet

FOLKEMØDE: Politiet har de seneste dage fået flere anmeldelser om tyveri af tasker samt andre genstande på Folkemødet. Derudover er der blevet anmeldt et tilfælde af hærværk på en lastbil samt tyveri af værktøj fra en stand på Folkemødet.

Læs mere »

Dyr køretur for tre bilister

POLITI: Det blev en dyr køretur for tre bilister i går: En 76-årig kvinde fra Aakirkeby, en 65-årig og en 22-årig mand, begge fra Rønne, fik alle en bøde på 2.000 kr. og et klip i kørekortet for at køre ud for fuldt stop på Torneværksvej/Tværvej i Rønne. Derudover skal

Læs mere »