FOLKETINGSVALG 22′: Flere bornholmere brevstemmer end ved sidste valg til Folketinget i 2019.

I dag kl. 16.00 udløb muligheden for at brevstemme til det kommende folketingsvalg tirsdag 1. november.
I alt har Bornholm nu modtaget 2.947 brevstemmer. På søndag modtager Borgerservice de bornholmske stemmer, der er afgivet i resten af landet, dermed forventes tallet at stige.
Ved folketingsvalget i 2019 var det endelige antal bornholmske brevstemmer 2.359.
Til det kommende folketingsvalg er der 30.767 stemmeberettigede borgere på Bornholm – ved folketingsvalget i 2019 var tallet 31.214.