STØTTE-ARRANGEMENT: Årets “Ladywalk” finder sted mandag 27. maj. Lions Rønne er med for at hjælpe at løse nogen af de praktiske opgaver, som er nødvendige, så arrangementet kan afvikles fra startstedet i Rønne.
Af Lene Dam Jørgensen
Mandag 27. maj kl. 18 finder årets “Ladywalk” stede, men deltagerne kan mødes allerede fra kl. 15. Lions Rønne håber, at rigtig mange kvinder vil komme og gå for en god sag. Begivenheden er Danmarks største endagsmotionsevent for kvinder og har fundet sted på Bornholm siden 2005.
Ladywalks mål er, at kvinder skal opleve glæden ved at komme ud at gå – og bakke op om organisationer, der støtter forskning i og oplysning om kvindesygdomme i Danmark.
Gå for en god sag
Arrangementet afvikles igen i år ved Viking Atletik på Torneværksvej i Rønne. Pladsen åbner klokken 15, hvorefter det er muligt at tilmelde sig, inden der er fællesstart på vandreturen klokken 18. Kort før start er der velkomst tale ved Ingrid Sørensen fra Kvindekrisecentret.
Det koster 235 kroner at deltage i Ladywalk. De, der har tilmeldt sig på forhånd, skal tage deres tilmeldingsnummer eller bekræftelse, som de modtog på e-mail ved tilmeldingen. Deltagere, der er tilknyttet et hold, skal huske holdnavn og aftale om, hvem der henter holdets kasse med t-shirt og rygposer. Der ka vælges mellem ruter på tre, syv eller 12 kilometer.
Sygdomsramte kvinder
Siden 2005 har der været Ladywalk på Bornholm og kvinder har gået i god sags tjeneste. Der doneres hvert år penge til foreninger, der støtter sygdomsramte kvinder i Danmark. De mange tusinde kvinder, der deltager i Ladywalk, bidrager derfor hvert år til både forskning, forebygning og bedre behandlingsmuligheder.
Foreningen Ladywalk er arrangør, og Lions Rønne er med for at hjælpe at løse nogen af de praktiske opgaver