Kenneth flyver gratis retshjælp til Bornholm hver mandag

Jurist og projektkoordinator Kenneth Harder Rasmussen fra KFUM’s Sociale Arbejde tager turen fra Sjælland til Bornholm for at yde gratis, uvildig og professionel retshjælp. Han har travlt og kan bruge frivillige fagpersoner til at hjælpe med rådgivningen.

Kenneth Harder Rasmussen – kommer flyvende hver mandag

 

Bornholms eneste gratis retshjælp Fra KFUM’s Sociale Arbejde er efterspurgt, og Kenneth Harder Rasmussen har som regel kalenderen booket med fem til syv rådgivninger hver mandag.

Derfor efterlyser Kenneth frivillige jurister eller socialrådgivere – eller studerende indenfor samme områder – som kan hjælpe i rådgivningen. Den frivillige tjans er enormt meningsfuld – og lærerig, fordi man møder mange forskellige juriske udfordringer.

Rådgiver private
Kenneth rådgiver privatpersoner med juridiske spørgsmål om alle typer af sager. Det er for eksempel muligt at få rådgivning om boligleje, arveret, familieforhold og samliv, arbejdsforhold, opholdstilladelse mv. Retshjælpen kan også hjælpe med sagsbehandling, korrespondance med modparter, ansøgning om fri proces, klage over myndigheders afgørelser eller med at kontakte boligudlejer, arbejdsgiver mv.

“Juridiske problemer kan være enormt opslidende, og de smitter ofte af på både folks søvn, familieliv, helbred og generelle livskvalitet, viser undersøgelser. Derfor mener KFUM’s Sociale Arbejde, at det er vigtigt, at alle mennesker har adgang til professionel juridisk rådgivning. Det handler også om at sikre lighed for loven,” siger Kenneth Harder Rasmussen.

Gratis retshjælp
KFUM’s Social Arbejde har 30 gratis retshjælpskontorer landet over – heraf det ene på Bornholm. Rådgiverne er de fleste steder frivillige fagpersoner, som koordineres af – og sparrer med – ansatte jurister. Retshjælpen er akkrediteret af RådgivningsDanmark, hvilket sikrer brugerne en professionel og uvildig rådgivning.

Foregår i Rønne
Retshjælpen på Bornholm foregår i Midtpunktet, Sankt Mortens Gade 33 i Rønne alle mandage fra kl. 11 til 16. Man kan booke tid på www.raad.dk. Der kan fagpersoner også melde sig som frivillige rådgivere.

KFUM’s Sociale Arbejde er med flere end 1.200 ansatte og 2.650 frivillige en af Danmarks største sociale diakonale organisationer. I 232 institutioner og sociale tilbud hjælper organisationen børn, unge og voksne i udsatte livssituationer, f.eks. mennesker i ensomhed, hjemløshed, psykisk sårbarhed, misbrug, fattigdom og andre, som står udsat.

Du vil måske også synes om

Iben bliver ny hospitalsdirektør

PERSONALIA: Efter to år som vicedirektør og de seneste seks måneder som konstitueret direktør sætter Iben Kyhn Riis sig permanent i direktørstolen på Bornholms Hospital.   Med en særlig kombination af klinisk indsigt, stærk lokal forankring og en loyal udmøntning af de givne rammer sætter Iben Kyhn Riis sig for

Læs mere »

Vil droppe planer om et vandkulturhus

VANDKULTUR: Bestyrelsen i Foreningen Bornholms Vandkulturhus indkalder til ekstraordinær generalforsamling tirsdag 3. november med forslag om at indlede en nedlæggelse af foreningen.   Efter flere års arbejde med at udvikle grundlaget for et nyt vandkulturhus i Rønne vurderer bestyrelsen, at de nødvendige forudsætninger for at bringe projektet videre til realisering

Læs mere »

Bil i grøften: Ejer ville ikke oplyse, hvem der kørte

POLITI: Lørdag morgen endte en bil i grøften på Segenvej i Almindingen med udløste airbags. Politiet kom til stedet og fik her kontakt til tre personer, som befandt sig tæt på ulykkesstedet. Politiet havde mistanke om, at der var tale om spiritus- eller narkokørsel. Ejeren af bilen, en 22-årig mand

Læs mere »