Bornholm er kulissen i TV2 programmet “Korpset”, der løber over skærmen de næste otte mandage kl. 20 med start i aften.

Så kommer Bornholm endnu engang i søgelyset: Det sker, når 12 danskere, også kendte, skal prøve kræfter med den bornholmske natur i et nyt tv-program, der nu ruller hen over de danske tv-skærme fra TV2.
Hvad kræver det egentlig at blive elitesoldat? Hvor hårdt er det? Hvem er gjort af det rette stof?
Det finder de 12 deltagere ud af nu – de har nemlig sagt ja til at prøve kræfter med det specialdesignede træningskursus i “Korpset”, der er baseret på tre tidligere elitesoldaters egne erfaringer fra både kamp og øvelser.
De 12 aspiranter er Bo Hamburger, Cecilie Lind, Christel Pixi, Daniel Svensson, David Owe, Dina Thorslund, Frederik Nonnemann, Mazen Ismail, Rikke Hørlykke, Sarah Bro, Sophie Fjellvang-Sølling og Søren Vejby.
TV holdet besøgte Bornholm i oktober, og der er dermed garanti for flotte billeder fra mange forskellige steder på øen.
Man kan se programmet på Tv2 allerede i aften mandag 8. marts og også på TV2 Play , hvor aftenens program kan ses allerede nu.










