Kasper Westh og Kristian Goertz valgt som forbrugerrepræsentanter

Kasper Westh og Kristian Goertz vandt forbrugervalget og kan nu kalde sig bestyrelsesmedlemmer i både Bornholms Vand A/S og Bornholms Spildevand A/S.

Bornholms Vand A/S og Bornholms Spildevand A/S har valgt to forbrugerrepræsentanter.

 

Kandidaterne og forbrugerrepræsentanterne til Bornholms Vand A/S og Bornholms Spildevand A/S er valgt for en fireårs periode og vil trække i arbejdstøjet, når de to selskaber har holdt deres generalforsamlinger til foråret.

“Dét, at have forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer, sikrer en tæt og kvalificeret dialog, og giver de bornholmske forbrugere medindflydelse på de to selskabers beslutninger, siger Klaus Vesløv fra Bornholms Energi & Forsyning, hvor de to datterselskaber hører hjemme.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Klaus Vesløv

 

Da valget blev skudt i gang 1. december, var der seks kandidater, som opfyldte kravene til at stille op. Dels skulle de være kunder hos de to selskaber –  og dels skulle 10 mennesker give dem sin anbefaling.

Fredag 17. december, da valghandlingen sluttede, måtte Jonas Bohn, Eigil Hansen, Kirsten Wendell og Henrik Ancher Hansen se sig placeret i det slagne felt. De to førstnævnte dog bliver suppleanter.

Selve valghandlingen foregik digitalt via et samarbejde med et eksternt firma, som håndterede selve processen uafhængigt af Bornholms Energi & Forsyning.

Samarbejde med ekspertisen

“Vi er ikke eksperter i digitale valg, så derfor har det været naturligt og trygt for os at samarbejde med et firma som har ekspertisen og erfaringen”, fortæller Klaus Vesløv, der samtidig glæder sig over, at valgdeltagelsen øges år for år.

Forbrugernes interesser

Kasper Westh er 40 år og landmand. Han stiller op for at varetage sine og andre forbrugeres interesser i Bornholms Vand A/S og Bornholms Spildevand A/S. Fokus på vand og spildevand er vigtigt, både nu og endnu mere i fremtiden, siger han.

Ny periode til Kristian

Kristian Goertz har allerede fire års erfaring som bestyrelsesmedlem. Han synes, at det indtil nu har været en spændende tid i spændende virksomheder: Priserne holdtes i ro, forsyningssikkerheden er i dag højere end dengang, økonomien er stærk. Derfor vil han gerne fortsætte med at være forbrugernes repræsentant.

Seneste artikler

Fik du læst?