Kaffemøder om natur og landbrug

Foreningen ØkoBornholm og Danmarks Naturfredningsforening Bornholm inviterer til kaffemøder på hele øen

Et lille stykke af Almindingen. Nu skal natur og fremtid diskuteres på kaffemøder over hele Bornholm. (Foto:Torben Ager)

 

De planlagte kaffemøder lanceres under overskrifterne: Kom og vær med til en snak om landbrug, natur, ejerformer og liv i landdistrikterne og hør om det bornholmske initiativ Bornholms Økojord A/S.

Bornholm er en landbrugs-ø, og landbruget er en væsentlig faktor, når man taler om klima og biodiversitet.

“Vi vil med kaffemøderne gerne i kontakt med de lidt ældre bornholmere, der har tilknytning til det traditionelle landbrug, men som også har en stor viden om den lokale natur og en stærk lokal tilknytning til deres egn”, siger tre af arrangørerne, Stig Westermann , Anna Sofie Poulsen og Bjarne Biggas og fortsætter:

“De husker, hvordan naturen og landbruget var, da de var børn og unge, og – tror vi – kan blive en drivkraft i at skabe og genskabe noget natur i samspil med et landbrug, der passer på klimaet og naturen. Vi tror at mange gerne vil være med til at gøre noget for at modvirke klimaforandringer og biodiversitetskrise. Vi tror, at rent grundvand, bedre forhold for insekter og andre dyr, og rene og sunde fødevarer, er noget som interesserer mange”, lyder det samtidigt med spørgsmålet:

“Dertil kommer hele udfordringen med generationsskifte i landbruget – hvem skal tage over, og hvordan skal de få råd til det. Skal udenlandske kapitalfonde eje landbrugsjorden, eller kineserne?”

Møder over hele Bornholm

Der er nu lavet møder over hele Bornholm, og der er både formiddags-, eftermiddags- og aftenmøder.

Aakirkeby: 5/11 kl. 10-11.30, hos BLF, Rønnevej 1, stuehuset
Rønne: 6/11 kl. 19-20.30, Biblioteket, Pingels Alle 1, store sal
Hasle, 9/11 kl. 10-11.30, Rådhuset, Storegade 64, byrådssal
Allinge, 19/11 kl. 10-11.30, Kærnehuset, Kirkeplads 2
Pedersker, 23/11, kl. 10-11.30, Samlingshuset, Hovedgaden 56
Nexø, 27/11, kl. 15-17, Frikirken, Købmagergade 27C
Svaneke, 4/12, kl. 15-17, Biblioteket, Borgergade 4.

“Vi overholder selvfølgelig alle Corona-restriktioner til møderne. Møderne bliver holdt i store lokaler med god plads til afstand. Der kan højest deltage 10 personer i møderne, og vi beder folk om at tilmelde sig, så vi kan sikre os, at ingen går forgæves. Hvis flere ønsker at deltage, end der er plads til, holder vi gerne et møde mere. Vi vil kun være glade for interessen”, siger arrangørerne, der beder om tilmelding til Anna Sofie Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforening Bornholm på tlf. 29127512.

 

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »