Kærkommen støtte til Smedjen

STREET: Det populære spille-og spisested på havnen i Tejn har modtaget ialt 440.000 kroner fra to fonde til at forbedre køkkenfaciliteterne, der herefter bedre kan tilberede og servere stedets populære streetfood i større mængder til flere og større events…

Tue Seifert Boeskov og Jakob Broberg Lind – populære værter i Tejn

 

Så fik det populære spille- og spisested “Smedjen” på havnen i Tejn en kærkommen håndsrækning: Stedet, der er blevet meget populært blandt fastboende og turister, bl. a. for den spændende streetfood, der serveres, har modtaget støtte fra den lokale afdeling af LAG Fonden på 175.000 kr. samt yderligere 265.000 kr. fra den nationale FLAG-pulje.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Smedjen er kendt fot sin lækre Streetfood – nu bliver stedet i stand til at tilberede endnu mere og spændende mad.

 

LAG Bornholm er en frivillig forening, som gennem lokalt forankrede projekter vil bidrage til udviklingen på hele Bornholm. Det gøres ved at samarbejde bredt med områdets ildsjæle, borgere, erhvervsliv og iværksættere, oplyser fonden på dens hjemmeside.

LAG Bornholm støtter projekter, der skaber liv og vækst i landdistrikterne og er finansieret af EU.

Og selv om Smedjen har opnået stor popularitet, så kommer den økonomiske håndsrækning meget belejligt, siger den ene af de to indehavere, Jacob Broberg Lind.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Smedjen i Tejn. er blevet af af øens mest populære steder

 

“Pengene skal bruges til at udvide og forbedre køkkenet, hvor vi tilbereder maden til vore gæster. Det er nødvendig med denne udvidelse, hvis vi skal håndtere store events og servere mere mad i fremtiden,” siger Jacob Broberg Lind.

Smedjen er med til at sætte liv i havnen i Tejn, skaber jobs og er i det hele taget et af de steder, som LAG Fonden gerne støtter. Støtten skal som nævnt gå til køkkenudvidelsen – de to indehavere skal nu selv have pungen frem i forbindelse med selve ombygningen, mens den økonomiske støtte fra fondene primært går til anskaffelse af køkkenmaskiner.

Smedjens streetfood er meget populær og tilberedt med lokale råvarer. F.eks. er kødet i husets eftertragtede burgere fra Wagyu Bornholm, hvis kvæg græsser flere steder på øen, ligesom øllet også er lokalt.

“Musik Bingo”
Der er åbent i Smedjen daglig fra kl. 12 til 21 – og onsdag og fredag i denne uge er der det meget populære “Musik Bingo” – en genial underholdning, hvor gæsterne først hører nogle ørehængende hits – og bagefter skal sætte dem på plads på en bingoplade.

Der er gang i den lige nu på havnen i Tejn, og man kan læse meget mere om Smedjen på hjemmesiden og på Facebook.

 

 

 

 

Seneste artikler

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 25. maj. Solen står op klokken 4.36 og går ned klokken 21.18. (UV: Max 6,2) Dagen er tiltaget med ni timer og 33 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god 2. pinsedag. Vejret i dag: Først ørt med en del sol. Temp. op mellem 17 og 21 grader.

Læs mere »

Vild metal-fest i Rønne

MUSIK: Lørdag blev første udgave af Klippenhell holdt i samarbejde mellem Musikhuzet Bornholm og Rotnakult – Musikhuzets frivillige metalbookinggruppe – og festivalen blev en stor succes med masser af glade gæster, tung musik og fantastisk stemning hele dagen.   Publikum kunne opleve seks intense koncerter fordelt mellem Musikhuzet og Raschs

Læs mere »

Ingen jul eller påske – uden pinsen…

Jeg har altid været så glad for at se andres billeder. Måske stammer det fra min tid i Nigeria – langt væk fra familie og venner i Danmark. Vi delte hinandens glæder og sorger. Der deles også mange billeder på Facebook. Billeder fra skønne ferier og rejser til fremmede lande.

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Nyt stoppested til Kombardo Expressen

TRANSPORT: Fra og med torsdag 28. maj flytter Bornholm Expressens stoppested fra Kongen til ”det gamle” stoppested bag ved Destination Bornholm.   Der er flere grunde til, at stoppestedet bliver flyttet. Primært er det, fordi trafiksikkerheden for nuværende ikke er optimal, da mange gæster går på vejen ud mod Kongen

Læs mere »

Danmarks bedste badehotel er på Bornholm

TURISME: Melsted Badehotel vandt konkurrence om at blive Danmarks Bedste Badehotel. Det skete foran hoteller i Skagen, Grenå og Bandholm   En spændende konkurrence har fundet sin vinder: Melsted Badehotel er kåret som Danmarks Bedste Badehotel – en afstemning, der arrangeres af “OpdagDanmark.” På hjemmesiden opdagdanmark.dk kunne man i dag

Læs mere »

Flyselskaber beder om afgiftslettelse

LUFTFART: DAT er sammen med Norwegian, Jettime, Sunclass Airlines og SAS gået til Finansministeriet og Transportministeriet med en fælles opfordring om en midlertidig 12 måneders pause i udvalgte luftfartsrelaterede afgifter og takster. For Bornholm handler det ikke kun om luftfart. Det handler om tilgængelighed, sammenhængskraft og muligheden for fortsat at

Læs mere »