Kæmper for UngMod på Bornholm

UNGE: UngMod Bornholm lukker i år, hvis ikke kommunalbestyrelsen bevilger flere penge. Bornholmsk læge anbefaler projektet.

Unge har tillid til UngMod-projektet, der risikerer at lukke med årets udgang.

 

UngMod Bornholm, der først og fremmest rådgiver om seksuelle spørgsmål,  er sammen med sine to søsterprojekter i Hvidovre og Esbjerg-Varde kommuner blevet evalueret af rådgivningsvirksomheden COWI.

UngMod er en ungeenhed etableret med støtte fra en pulje i Sundhedsstyrelsen, hvor midlerne udløber til nytår. Den overordnede konklusion er at ungeenhederne, på hver deres måde, har god succes med at nå målgruppen og sætte seksuel sundhed på dagsordenen. Alle kommuner har etablere enheder, hvor unge 12 mellem 25 år kan komme for at: Få gratis prævention, blive testet for kønssygdomme og få rådgivning og samtaler om seksuel sundhed og trivsel.

Lukker i år
Derudover har ungeenhederne gennemført aktiviteter for at oplyse unge om seksuelle emner og om ungeenhedernes tilbud. En opgave, som kommunerne har svært ved at løfte selv.

UngMod Bornholm lukker ved udgangen af 2024, medmindre kommunalbestyrelsen prioriterer midler til at fortsætte tilbuddet i kommende budgetår.

Ifølge COWI-rapporten appellerer ungeenheder til  målgruppen, ved at være let tilgængelig, have bedre tid og være et mere personligt og trygt rum end hos almen praktiserende læge.

Ubeskyttet sex
Unge har høj grad af risikoadfærd for at have ubeskyttet sex, og derfor er det vigtigt, at de unge har let adgang til at blive testet, så smitten kan begrænses og minimere de følgevirkninger, som sex-sygdomme kan have. Cowi konkluderer at der er unge, som bliver testet for klamydia i ungeenhederne, som ellers ikke ville blive testet.

Ungeenheder er hertil særligt relevante i en tid, hvor unge får meget viden om sex og porno fra sociale medier. Det er derfor vigtigt, at unge også har adgang til en fagligt funderet viden om emnerne, både sundhedsfagligt og socialfagligt.

Svært at tale om
Ungeenhederne har en helhedsorienteret tilgang med en opfattelse af, at der for unge er en stærk sammenhæng mellem seksuel og psykosocial trivsel. De unge bliver derfor mødt, som et helt menneske og ikke en person med seksuelle, sundhedsmæssige eller psykosociale problemstillinger, hvilket tiltaler de unge.

Unge oplever, at kunne tale om svære emner med medarbejderne, som de ikke har andre voksne at tale med. Det kan være emner som grænsesætning, forhold, kønsidentitet, sex m.v., men også om problemer på hjemmefronten, overgreb og generel trivsel. Ungeenhederne bidrager dermed også til at øge unges trivsel.

Mindsker ulighed i sundhed
På Bornholm er antallet af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, får anbragt et barn, selv har en børnesag i kommunen eller som mistrives højere end landsgennemsnittet. Ungeenhedens tilbud rammer målgruppen af unge i sårbare situationer, idet at unges problemer omkring misbrug og trivsel ofte hænger sammen med seksualitet.

UngMod Bornholm oplever brugere, der er kommet for at tale om ét emne, men som er endt med at tale om noget andet. Dette indikerer, at de unge tør henvende sig og tillader medarbejderen at guide samtalen hen mod mere komplekse emner, som kan være svære at henvende sig direkte om.

Læge anbefaler
Martin Noordegraaf er praktiserende læge på Bornholm og udtaler i tillæg til evalueringen:

“Alle er enige om at rådgivningstilbuddet særligt vedrørende seksualitet, grænser og kønsdysfori er helt fantastisk og deres setup kan langt mere for udvalgte unge som har det svært ift. hvad egen læge nok kan bidrage med. Så de udfylder klart et hul i rådgivning og oplysning, som ellers i høj grad er overladt til folkeskolen/lærerne – det mener jeg er UngMods største styrke. Man risikerer at tabe en gruppe af unge, som ikke så gerne søger læge, hvis tilbuddet nedlægges og samlet set er der tale om et godt supplement til de øvrige sundhedsfaglige tilbud der findes.”

UngMod har klinik i Ungeporten, Merkurvej 10 i Rønne. Unge mellem 12-25 år kan komme til Drop-in hver torsdag kl. 14 til 17  eller ringe eller skrive og aftale en tid – tlf.: 61660166, mail: ungmod@brk.dk.

Du vil måske også synes om

DR Juniorkoret tager vindersang og nye toner med til Bornholm

KORSANG: DR Juniorkoret har lige fejret 25-års jubilæum i DR Koncerthuset og rundet 10 millioner visninger på sociale medier. Nu vender de 56 unge sangere tilbage til Bornholm, hvor de blandt andet synger vindersangen fra DR’s store Top100 og helt nye toner af Martha Gislinge.   Af Cecilie Rosenmeier DR

Læs mere »

Livredderne åbner badesæsonen på Balka og Sandvig Strand 

SOMMER: Fredag 26. juni begynder sommerferien for mange børn og voksne, og det er samtidig startskuddet til badesæsonen på de danske strande.   Frem til onsdag 19. august vil livredderne fra TrygFonden Kystlivredning holde øje med badegæsterne hver dag fra kl. 10 til 18 på Balka Strand og Sandvig Strand.

Læs mere »

Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft

SUNDHED: Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen   Hvert år diagnosticeres cirka 4.500 til 5.000

Læs mere »