Julian vandt Sol over Gudhjem

GASTRONOMI: Julian Elkjær vandt årets Sol over Gudhjem-kokkekonkurrence med makrel-forret og sausage roll

Julian Elkjær – vandt kokkekonkurrencen

Sol over Gudhjems yngste deltager, 28-årige Julian Elkjær, sluttede øverst blandt et stærkt felt til årets prestigefyldte Sol over Gudhjem kokkekonkurrence. Dommerpanelet fremhævede især Julians hovedret og teknikker som et af de afgørende elementer i de vindende serveringer. Og lige nu er Julian endda ikke fast tilknyttet nogen restaurant.

Fire af landets mest profilerede kokke dystede i år om sejren på havnen i Gudhjem. De fire køkkener på scenen blev indtaget af Allan Schultz (forsvarende vinder, ejer og køkkenchef, Parsley Salon), Jeppe Foldager (gastronomisk chef, Hotel Hesselet), Magnus Pettersson (ejer, Selma) og Julian Elkjær, som kæmpede om titlen, 45.000 kroner fordelt i præmiepenge og rejsegavekort samt en måned bag rattet i en Audi Q6 S line plus e-tron.

Intense timer
Dommerpanelet pegede på Julian som årets vinder efter nogle intense timer på scenen i Gudhjem havn, hvor finalen udspillede sig for øjnene af de mange tusinde tilskuere, som havde fundet vej til festivalpladsen, og dem, som så med hjemmefra.

Foruden det generelle høje niveau i feltet fremhævede dommerpanelet især det asiatiske islæt i forretten, som skulle indeholde råvarer fra en mystery box, der først blev afsløret lige før konkurrencens begyndelse. I år var indholdet makrel, danske varmtvandsrejer og økologisk smør:

”Det er simpelthen for vildt. Det er så dejligt at stå her med sejren efter at have banket derudaf i flere timer – det er mega fedt. Det er nogle superdygtige og rutinerede herrer at være oppe imod. Jeg blev jo noget chokeret, da jeg så indholdet af mystery box og vidste ikke helt, hvad jeg skulle stille op med de rejer, men jeg fik givet dem et asiatisk twist med nogle smage, jeg er rigtig glad for,” siger Julian Elkjær og vinder af Sol over Gudhjem 2026.

Tårnhøjt niveau 
Konkurrencen blev bedømt af et stærkt dommerpanel bestående af anerkendte kokke med stærke gastronomiske profiler. Panelet bestod af Rasmus Munk (Founder, Alchemist), Anika Madsen (kok, Alchemist), Nicolai Nørregaard (køkkenchef og medejer, Kadeau) og Kenneth Toft-Hansen (ejer, Svinkløv Badehotel).

”Julian vinder i dag især på baggrund af en fantastisk hovedret, som bød på både nye og spændende teknikker og et generelt højt niveau fra øverste hylde. Det er et friskt pust,” fortæller Kenneth Toft-Hansen.

”Jeg synes, at Julians hovedret var helt fantastisk. Håndværket var helt i top, og den var velsmagende, og det var det, som imponerede mig mest. Jeg synes, at det asiatiske spiller en stadigt større rolle samtidig med, at vi også ser, hvordan kokkene vender tilbage til noget af det ny-nordiske i hovedretterne, og det passer meget godt med den diversitet, vi ser på den danske madscene lige nu,” fortæller Rasmus Munk, founder, Alchemist, og medlem af dommerpanelet.

Imponeret arrangør
Det var også en imponeret arrangør, som naturligvis fulgte konkurrencen tæt:

”Niveauet i år var exceptionelt højt, og konkurrencen viser endnu en gang, hvorfor Sol over Gudhjem er blevet landets vigtigste kokkekonkurrence og madfestival,” siger Mikkel Marschall, CEO og grundlægger af Sol over Gudhjem.

Du vil måske også synes om

Er tiden løbet fra gående indsamlinger?

INDSAMLING: Der mangler indsamlingsledere til Folkekirkens Nødhjælp på Bornholm. Politik og mange indsamlinger kan være med til at stille spørgsmålet: Er tiden løbet fra gående indsamlinger? Den 14. marts går Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling igen over hele landet. Men hvis der skal samles ind i flere af de bornholmske byer, skal

Læs mere »

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »