.jpg)
Her følger min dagbog fra julemåneden – fra dengang, da børnene var små.
Første søndag i advent
Så starter det, juleræset. Har faktisk glædet mig til at give børnene deres adventsgave fra mormor. De jubler da også ved overrækkelsen af den store pakke, indeholdende julelandskab i gips, med kirke, spejlsø, sneklædte juletræer, Bambi -med fire meget tynde ben- og nisser ad hoc. Prøver på opfordring, at skabe et juleeventyr i vindueskarmen, selvfølgelig med Bambi placeret på glatis. Mit stilleben holder til efter aftensmaden. Der opdager jeg, at juletræerne står nøgne tilbage og den kunstige sne, er spredt ud over et større areal i mindre stue.
Status kl 22.30: Adventskransen er endelig færdig, og det er jeg i den grad, også. Bambi har tre et halvt ben.
Tirsdag 1. december
Børnene får foræret nogle julesokker til ophæng af sød butiksejende veninde ved besøg i ekstravagant hus i Farum. Efter flere års forsøg er det ikke lykkes hende at få afsat de meget røde, glatte, perle-påsyede gavesokker med hvid kanin pels foroven -håndsyede naturligvis- til meget dyre damer i København K.
Gavesokkerne kan derfor nu erhverves til spotpris. Men rare veninde nænner ikke at forlange betaling af en børnefamilie fra Skibby, der i dagens anledning har ulejliget sig med at bage boller og medbringe kakao.
Tasken med børnelegetøj nåede desværre aldrig med til Nordsjælland, men pyt, for børnene vil meget hellere hoppe i venindes lækre dobbeltseng, og løbe rundt om 100.000 kroners masseovn – med pizzalem.
I farten vælter de en skulptur forestillende en skrigende dame, der herefter og i to dele, giver den rare veninde anledning til selv at skrige. Vi forlader det nordsjællandsk designeretablissement med mange tak og på snarligt gensyn.
Onsdag 2. december
Julehygge i nabobyens legestue. Frelsens hær spiller teater med krukkede dukker og jysk accent i kirken.En meget engageret pædagogmor på barsel står med sit spædbarn på armen og viser skilte med teksten til Et barn er født i Bethlehem, hvilket gør det umuligt at finde en undskyldning for at mime. Jeg sidder med begge unger på skødet, mellem bekendte og ubekendte mødre, og prøver at regne ud, hvorfra prutlugten kommer. Da dukketeatret har varet i godt og vel 20 minutter, kommer jeg i tanke om, at jeg vistnok trådte i en smule børne-bæ i morges på badeværelsesgulvet efter en af de helt store bleskift med aflejringer alle mulige steder. Må ha’ glemt at afvaske min filtsutsko, der i øjeblikket befinder sig øverst i tætpakket sivtaske, på gulvet foran mig.
Gaveønsker: Nye sutsko med aftørringsvenlig over- og underside. Wunderbaum i taskeformat.
Torsdag 3. december
Sønnike leder efter legetøjsmotorcykelen, som han fik af nissen i julesokken til morgen. ”Den kan selvfølgelig ikke køre”, hvæser farmand og forbyder mig, at købe mere billigt bras, selvom eksperterne siger, at børn skal ha’ en vis portion engangslegetøj årligt..
Har gøremål hele dagen, så overlader børn til husbond. Skal helst alene til oldemor, selvom Thor gerne vil med. Jeg forklarer tålmodigt: ”Oldemor kan alligevel ikke høre, hvad du fortæller hende, hun er ved at være meget gammel.”
”Skal hun så ikke smides ud?” spørger han.
Fredag 4. december
Er blevet forkølet. Ses dog ikke efter en time på badeværelset med et varmt bad og en dækstift til min rødmende næse. Bare jeg ikke får smittet børnene. Bliver så træt af nætter med stoppet babytud og deraf følgende gråd.
Spiser sen morgenmad med pandekager og avis.
Farmand foreslår juleudflugt til byggemarkedet med henblik på indkøb af fire ruller glasvæv og tilhørende klister. For at spare, mener han, at det er bedre at køre 30 km til Roskilde og billige Silvan, kontra Skibbys dyrere alternativ. Han smider trumf på og lover, at turen efterfølgende går til Køge Havn og Bornholmerfærgens julemarked.
Status kl. 15.15: Julefreden og ægteskabet er i overhængende fare for alvorlige ridser i lakken. Der er hylekoncert på bagsædet af den lånte Ford Escort, da farmand svinger kareten forbi den julepyntede skude i Køge Havn (og den to timer lange kø foran) blot for at returnere mod Skibby og endnu en time i bilen.
Vel hjemme igen står den på børnetid og Brio-baner. Ukueligt foreslår jeg at lave en juleby ved endestationen med gipsfigurerne fra mormors adventsgave.
Da opdager jeg, til min store skræk, at Bambi nu er to-benet, og at kælkenissen mangler både fod og hovede. Liva har noget i munden, hvilket viser sig at være ski-nissens højre stav, og vor far proklamerer, at ”Nu skal det sgu fjernes, det latterlige julelort…”
(Mormor må há overset advarslen på æsken, markeret med ”Uegnet for børn under 12 år”..mindst)
Gaveide: Lup med lys.
Good news: Fik skrabejulekalender med posten fra selvsamme mormor. Skrabede alle 24 felter med det samme, og vandt en 20’er…
Bad News: Dum idé at køre 30 kilometer til billigt byggemarked, når man bliver fanget i en fartfælde på halvvejen. Må forberede ejeren af den lånte bil på familiefoto – nu med vedhæftet girokort fra Rigspolitiet.
(Fortsættes næste onsdag.)
.gif)
