Julens elpriser bliver relativt høje

ENERGI:  Med en forventet gennemsnitspris på lidt over en krone uden skatter og afgifter er der udsigt til relativt høje elpriser i juledagene. Set over hele julen forventer Andel Energi en relativ stabil elpris, der kommer til at svinge mellem 70 og 141 øre per kilowatt-time fra den billigste til den dyreste time. Til sammenligning er gennemsnitsprisen for hele året 53 øre.

For nogle er julen også tid til at dyrke vinterbadning – endnu fritaget for energi-afgifter.

Julen er traditionelt den tid på året, hvor der bliver brugt allermest strøm i Danmark. Det gælder især i timen mellem kl. 16 og 17 juleaften. Hvert år er det den enkeltstående time på hele året, hvor strømforbruget er aller højest. Det forventer Andel Energi vil gentage sig igen i år.

”Det er netop den time på året, hvor rigtig mange danskere både sætter anden i ovnen og ser Disneys traditionelle juleshow i fjernsynet. Det betyder, at der bliver brugt ret meget strøm på samme tid i rigtig mange hjem. Hertil kommer, at det jo også er vinter og fyringssæson. Det presser forbruget og efterspørgslen efter el op i netop den time,” siger Jack Kristensen, der som funktionschef i Andel Energi har mange års erfaring med prisdannelser på elmarkedet.

Set over alle juledagene forudsiger Andel Energis prognoser lige nu en gennemsnits pris på cirka 107 øre per kilowatt-time. Det svarer til cirka 260 øre. inklusive alle skatter, afgifter og tariffer.

Elpriser faldt igen i 2024
Set over hele året 2024 er den gennemsnitlige elpris faldet i forhold til året før. Uden skatter, afgifter og tariffer er den gennemsnitlige elpris for i år 53 øre per kilowatt-time. I 2023 var gennemsnitsprisen 63 øre. Dermed er julens forventede elpriser noget højere end normalprisen for strøm i Danmark.

Hele Europa
”Selvom vi på nogle dage oplever meget høje elpriser over hele Europa, så er den generelle elpris for danske elkunder faldende. Det sker betydeligt oftere, at danskerne har ekstremt lave elpriser end ekstremt høje elpriser. De lave elpriser i 2024 skyldes først og fremmest, at vi både i Danmark og rundt om i Europa producerer stadig mere sol- og vindenergi, der presser priserne nedad,” siger Jack Kristensen.

På dage med stor efterspørgsel og lav produktion af både sol- og vindenergi, stiger andelen af de dyrere energiformer som kul og atomkraft i det såkaldte energimix. Og det presser priserne opad.

”Over 60 pct. af den strøm, der blev brugt i Danmark i 2024 stammer fra enten sol- eller vindenergi. Det bidrager til, at prisen varierer i løbet af døgnet, men det er også den primære årsag til, at vi i 2024 har haft den laveste elpris i fire år,” siger Jack Kristensen.

Time for time
I appen Andel Energi kan danske elkunder følge elpriserne time for time en hel uge frem. De priser, der oplyses for det kommende døgn, er de endelige priser. Mens de priser, der ligger længere ude i fremtiden kun er en prognose.

Andel Energi appen har hver måned over 300.000 unikke brugere.

Du vil måske også synes om

Sol og Strand fordobler betjeningen af øens feriehusejere

TURISME: Carsten Hæstrup, der selv har lejet feriehuse ud gennem 15 år, rykker til Sol og Strand, hvor han skal supplere Per O. Petersen som ejerrådgiver   Antallet af bornholmske feriehuse, der lejes ud gennem Sol og Strand Feriehusudlejning, er fordoblet gennem de seneste tre år – og fremgangen fortsætter.

Læs mere »

Seje: Ny overbevisende sejr til bornholmske drenge

FODBOLD: På en lun efterårsdag tog Elite Bornholms U16-drenge imod Boldklubben Stefan fra København, og endnu en gang leverede holdet en suveræn indsats i en fejende flot 6-0 sejr. Også sejr til U14 drengene.   Til trods for afbud fra flere faste spillere viste samtlige spillere stor kvalitet, engagement og

Læs mere »

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »