JUL: Søndag 10. december kommer Andrea Pellegrini & LiveStrings atter til Sct. Klemens Kirke med koncerten “Julen har Englelyd”
Hvordan kan man komme bedre i julestemning end ved at lytte til Andrea & LiveStrings i et fantastik kirkerum? Det sker den anden søndag i advent, 10. december Sct. Klemens Kirke kl. 15.30.
Med “Julen har Englelyd” skaber Andrea Pellegrini & Live Strings en anderledes varm og nærværende koncertoplevelse, når de – med lige dele legesyge og respekt – fortæller juleevangeliet med klassisk musik. Andrea og strygerne har tidligere begejstret publikum i Klemensker.
Billetter til arrangementet, der er tilrettelagt af Klemensker Land- & Byforening og Klemensker-Rø Menighedsrådkøbes via www.bornholmbilletten.dk eller i Kulturbutikken på Store Torv, Rønne. Prisen er 200 kr. og 220, hvis de købes i døren, der åbnes kl. 14.30.