Julematiné og nytårsjazz i Skt. Nicolai Kirke

Også i år vil der være mulighed for at overvære fire julematinéer i Skt. Nicolai kirke i dagene op mod jul. Forskellige musikere og sangere vil spille musik, der giver mulighed for at lade julefreden indfinde sig og tankerne flyve.
Stefan Baur

 

Der bliver noget at komme efter i dagene op til jul i Sankt Nicolai Kirke i Rønne, hvor der bliver forskellige julematinér og nytårskoncert. Det fortæller kirkens organist, Anders Forsberg Svendsen.

Programmet ser således ud:

Tirsdag 15. december – Rebecca og Anders Forsberg Svendsen, mezzosopran og orgel.
Onsdag 16. december  – Jørgen Messerschmidt, flygel og orgel.
Fredag 18. december  – Bornholms saxofonkvartet med  Ebbe Torgersen, Lis Petersen, Heidi Pedersen, Henrik Espersen.
Mandag 21. december –  ChrisTina Gornitzka, blokfløjter. Hans Askou, violin. Leif Kofod Hansen, flygel.

Der er fri entré til matinéerne, der begynder kl. 16 og varer ca. en halv time.

Nytårsjazz i kirken

Og så inviterer kirken også til nytårskoncert, der finder sted lørdag 9. januar kl. 16. Programmet består af nytårsjazz af Dave Brubeck og udføres af  Stefan Baur på saxofon og Anders Forsberg Svendsen på orgel og flygel.

Dave Brubeck var en af de helt store jazzmusikere i efterkrigstidens USA, og han var aktiv som jazzpianist og komponist indtil kort før sin død i 2012. Brubeck komponerede i snart sagt alle genrer, bl.a. en messe “To Hope”, klassisk orienteret musik, filmmusik og selvfølgelig jazz.

Han står bag hits som “In your own sweet way”, ”Weep no more” og hans nok største succes “Take Five” – alle tre numre kan høres ved jazzkoncerten, hvor der også bliver mulighed for at synge med på et par jazzede fællessalmer.

Du vil måske også synes om

Skolen: Højt fravær på Bornholm

SKOLEN: En ny analyse fra tænketanken CEPOS placerer Bornholm i den alvorlige ende, når det gælder fravær i folkeskolen. Af Lene Dam Jørgensen Bornholm ligger ifølge en ny analyse fra tænketanken CEPOS i top, hvad angår fravær i skolen. I skoleåret 2024/2025 var elevfraværet på landsplan i folkeskolerne på 7,4

Læs mere »

Badning frarådes ved Hasle Havnebad

ADVARER: Bornholms Regionskommune har modtaget de seneste badevandsprøvesvar for Hasle Havnebad, som viser et forhøjet indhold af E.coli og intestinale enterokokker.   På grund af de forhøjede værdier i vandet ved Hasle Havnebad er der en potentiel sundhedsrisiko ved at opholde sig i vandet. Bornholms Regionskommune fraråder derfor al badning,

Læs mere »

Bornholmske fodboldtalenter sejrede overalt

Fodbold: Det blev en meget flot fodbold-weekend for de bornholmske fodboldtalenter, der vandt både hjemme og ude Det blev til en meget flot fodbold weekend for de bornholmske fodboldtalenter: Både Elite Bornholms U16-piger samt U14 og U16-drengene fik flotte sejre. U16-pigerne fik en ny sejr, som de dog måtte slide

Læs mere »