Julegave til familier på Bornholm

JUL: Lions Rønne har indgået en aftale med Spar Gudhjem og Købmændenes Finansierings Institut (KFI) der sponsorerer kr. 30.000,- til velgørenhed for værdigt trængende familier på Bornholm.

Lions i Rønne, Spar i Gudhjem samt KFI støtter familier, der trænger til en hjælpende hånd i julen.

 

Lions i Rønne har i år doneret midler til værdigt trængende personer, hvilket gjorde det muligt at sende en gruppe afsted til Sølund Festival i sommers, og senere ca. 30 personer til en rundvisning på Natur Bornholm i et lukket selskab.

“Gennem donationerne har vi  imidlertid  fået et indblik i, at ikke alle har det lige let i hverdagen, og tiden op mod jul kan virke uoverskueligt for mange, der blot ønsker sig at kunne forsøde dagene på lige fod med alle øvrige familier,” siger Jan Egelund, der er formand for Lions Rønne og fortsætter:

“Det er derfor glædeligt at Spar Gudhjem og KFI igen i år betænker Lions Rønne, så vi i et samarbejde kan skabe en glædelig og sød jul i hjem, hvor et lille ekstra bidrag til juletiden kan vække stor glæde allerede nu.”

Det er  aftalt, at Spar Gudhjem pakker 150 julekurve til en værdi af 200 kroner med sødt og godt til juledagene. Der vil ikke være kødvarer, spiritus eller cigaretter i kurvene, men lækre godter, der kan holde sig hele julen.

Sådan søger man
Julekurvene er tiltænkt værdigt trængende personer eller familier på Bornholm og der kan søges via mail til Lions Rønne på: roenne@lions.dk. I ansøgningen bedes der angivet: Økonomisk status i husstanden, antal beboere, hvorvidt der er søgt julehjælp hos andre foreninger, samt adresse, mailadresse og telefon nummer på kontaktpersonen. Ansøgningen vil herefter blive behandlet med tilbagesvar, og ved imødekommelse indgås en aftale om levering og afhentning, lyder det fra Lions.

Spar i Gudhjem vil pakke julekurvene, så de er klar til udlevering lørdag 21. december.

Du vil måske også synes om

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 19. og 20. september. Lørdag 19. september Levende Kirke Bornholm 14.00: Morten Dahl Søndag 20. september Aa Kirke 10.30: Fælles høstgudstjeneste med sognepræst Louise Christina Howard i Aa Kirke . Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein  . Gudhjem Kirke 09.00:

Læs mere »