Jule-tumult i Rønne

POLITI: Lørdag kort før midnat gik det galt for et par i Rønne: Bornholms Politi fik en henvendelse fra en 49-årig mand, der ønskede hjælp til håndtering af sin 32-årige kæreste. På grund af uoverensstemmelser mellem kæresteparret ønskede den 49-årige, at kæresten skulle forlade bopælen.

Da en patrulje ankom til stedet, var kæresten imidlertid ude af boligen. Under politiets tilstedeværelse blandede en 60-årig mandlig nabo sig, og udøvede vold mod den 32-årige kvinde.

Den 60-årige, der fremstod beruset, blev sigtet og anholdt for vold mod den 32-årige kvinde og for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

Faldt i søvn i bussen
Søndag morgen måtte politiet hjælpe en buschauffør, da en passager var faldet i søvn i bussen og nægtede at forlade bussen. En patrulje sørgede for at vække den 25-årige mand fra Rønne og få ham ud af bussen.

Støjende nabo
Bornholms Politi modtog en anmeldelse lørdag kl. 12.32 fra en 57-årig mand fra Rønne over vedvarende høj musik fra naboen. En patrulje blev sendt til stedet, hvor der på daværende tidspunkt ikke kunne konstateres hørbar musik udenfor. Patruljen talte med de involverede parter, der havde forskellige udlægning af situationen.

Du vil måske også synes om

Beruset knallertfører overså hul i vejen

POLITI: Fredag aften skete et færdselsuheld i Styrmandsstræde i Rønne, hvor en knallert med to personer på var kørt ned i et dybt hul i vejen, som var blevet etableret i forbindelse med noget entreprenørarbejde. Føreren af knallerten, en 30-årig mand fra Rønne, blev sigtet for en lang række forseelser,

Læs mere »

2 spritbilister standset i weekenden

POLITI: Lørdag kl. 00.55 blev en 41-årig kvinde fra Rønne standset i bil på Rønnevej i Aakirkeby. Kvinden viste sig at have en alkoholpromille over det tilladte og blev derfor sigtet for spirituskørsel. Lørdag kl. 12.55 blev en 62-årig mand fra Gudhjem sigtet for spirituskørsel, efter at han var blevet

Læs mere »

To 17-årige bilister standset om natten uden voksen ledsager

POLITI: En 17-årig mand fra Nexø, som var fører af en personbil, blev lørdag kl. 00.17 standset på Rønnevej i Aakirkeby. Den pågældende havde ingen voksen ledsager, selvom det er et lovkrav for 17-årige bilister mellem kl. 20 og 05. Han blev derfor sigtet for ikke at opfylde de gældende

Læs mere »