Judy synger med øens ældre

PENSIONISTLIV: Tidligere sprechstallmeister i Cirkus Benneweis og nuværende sangerinde i Fede Finn & Funny Boyz – Judy Glosted – skal besøge alle øens plejecentre i dagene fra mandag 8. til torsdag 11. juli. Initiativet er støttet af Bornholms Energi & Forsyning, som havde svært ved at sige nej til den gode idé.

Judy Glosted – synger med de ældre

 

Fra på må mandag slippes stemmebånd- og læber løs på øens syv plejecentre, når tidligere sprechstallmeister i Cirkus Benneweis og nuværende sangerinde i Fede Finn & Funny Boyz, Judy Glosted, besøger alle øens plejecentre.

Det er kendte gamle sange som ”Dansevisen”, ”To Lys På Et Bord”, ”Er Du Dus Med Himlens Fugle” kombineret med små anekdoter fra sangerindens tid i Cirkus Benneweis, der er omdrejningspunktet for arrangementerne.

Sagde ja
“Det kunne vi slet ikke stå for, så selvfølgelig sagde vi ja, da Judy henvendte sig til os. Vi vil gerne være noget for alle bornholmere – også de ældre, som ikke nødvendigvis har de samme muligheder for at komme ud og høre musik og deltage i nogle af de andre lokale events vi støtter, som for eksempel Wonderfestiwall. Så det glæder os, at vi på denne måde også kan give noget tilbage til de ældre her på øen,” siger Tania Schrøder Thøgersen, chef i energiselskabets afdeling for kunder og kommunikation.

Livsglæde
Judy Glosted har mange års erfaring fra underholdningsbranchen, blandt andet som ansigtet udadtil i Cirkus Benneweis i ni år. Den erfarne entertainer glæder sig både over opbakningen fra Bornholms Energi- & Forsyning, men også til at komme rundt med sit syng-med-arrangement på de syv plejecentre.

“Det giver så utrolig megen livsglæde at underholde for de ældre på plejecentrene, og opleve, hvordan de liver op, synger eller danser med – det er en sand fornøjelse at opleve. Jeg glæder mig også til at opleve øen i forbindelse med sommerens arrangementer,” siger hun.

Her skal der synges

Mandag 8. juli
Plejecenter Snorrebakken – Rønne kl. 15-16
Plejecenter Toftegården – Hasle kl. 18.30-19.30

Tirsdag 9. juli
Plejecenter Nørremølle – Nexø kl. 11-12
Plejecenter Aabo – Aakirkeby kl. 15-16

Onsdag 10. juli
Plejecenter Klippebo – Gudhjem kl. 10.30-11.30
Plejecenter Nylars – Nylars, Aakirkeby kl. 13-14

Torsdag ´11. juli
Plejecenter Lunden – Rønne kl. 10.30-11.30

 

Du vil måske også synes om

DR Juniorkoret tager vindersang og nye toner med til Bornholm

KORSANG: DR Juniorkoret har lige fejret 25-års jubilæum i DR Koncerthuset og rundet 10 millioner visninger på sociale medier. Nu vender de 56 unge sangere tilbage til Bornholm, hvor de blandt andet synger vindersangen fra DR’s store Top100 og helt nye toner af Martha Gislinge.   Af Cecilie Rosenmeier DR

Læs mere »

Livredderne åbner badesæsonen på Balka og Sandvig Strand 

SOMMER: Fredag 26. juni begynder sommerferien for mange børn og voksne, og det er samtidig startskuddet til badesæsonen på de danske strande.   Frem til onsdag 19. august vil livredderne fra TrygFonden Kystlivredning holde øje med badegæsterne hver dag fra kl. 10 til 18 på Balka Strand og Sandvig Strand.

Læs mere »

Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft

SUNDHED: Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen   Hvert år diagnosticeres cirka 4.500 til 5.000

Læs mere »