John Mogensen Jam spiller på Pilen

Meget stort musikprogram på det populære værtshus i Allinge i de kommende uger – John Mogensen Jam på scenen onsdag 8. og lørdag 11. juli

John Mogensen Jam – optræder to gange på Pilen i juli

 

Der venter gæsterne nogle fede musikoplevelser i de kommende uger på det populære værtshus “Pilen” i Allinge. Det hyggelige værtshus, der også byder på billard, er klart med et omfattende musikprogram i hele juli.

Programmet indledes allerede på fredag 3. juli, hvor Rattlers er på scenen. Bandet  spiller klassikere i bandets egne rockede og bluse versioner. Bands og sangere, der kommer under kærlig behandling er f.eks. Billy Idol, ZZ Top, Elvis, Gasolin, Malurt m.fl. Rattlers er på Pilen fredag og lørdag 3. og 4. juli.

Og så er der ellers populære John Mogensen Jam, der er på Pilen onsdag 8. og lørdag 11. juli. Deres musik er ikke svært at gætte sig til, John Mogensen, så hele værtshuset gynger med.

Torsdag 9.  og søndag 12. juli er der besøg af Gigi Rask og Taube. Her bliver vi præsenteret for en country trio, som hver især har en lang baggrund indenfor musik i forskellige genre. De har fundet sammen i denne trio på grund deres kærlighed til country musik. De spiller det gode traditionelle af kunstnere som blandt andre Allan Jackson, Carlene Carter og the Mavericks.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Thomas Augustesen – stort musikprogram på Pilen i juli. (Foto: Finn Edvard)

 

Også norske Lucy Mardou, der nåede finalen i X-factor, kommer til Allinge. Det sker mandag og tirsdag 13. og 14. juli.

Senere på måneden bliver der besøg af “Den Røde Tråd, der bl.a. giver den gas me Shu-bi-dua og Kim Larsen-numre. Og der bliver også besøg af “Love Handles“, “Rigtige mænd”, “Munch og broderskabet”, “Vertigo U2 Tribute Band og “Nicolai og piloterne”. Sidstnævnte er et band med mere end 30 år på bagen, så de kan deres kram.

Det kan alle de andre også, og det er et flot musikprogram, som restauratør Thomas Augustesen har sat sammen. De fleste arrangementer begynder kl. 19.30, og der er entre til de fleste af disse aftener. Til enkelte optrædender er der fri entré, ellers må man sikre sig billet på billetnet.dk eller på www.pilen.bar. Her kan man også se billetpriser, tidspunkter, spilledage m.m.

Du vil måske også synes om

Fodbold er en dejlig sport, men…

I morgen aften kl. 21 dansk tid, vil rigtig mange mennesker i Danmark se med, når Spanien skal møde Argentina i finalen i fodbold-VM. Finalen skal spilles i New York New Jersey Stadium – en bane jeg ikke kender og ikke havde hørt om, før det indeværende VM. USA er

Læs mere »

Færdselsuheld ved Olsker

  POLITI: En 89-årig mand kørte ud på Rønnevej uden for Olsker og ramte en bil. Førerne af den anden bil, en 29-årig kvinde, forsøgte at undvige bilen ved at dreje ud mod rabatten. Ingen kom alvorligt til skade i forbindelse med uheldet, som skete ved 15.30-tiden. Den 89-årige fører

Læs mere »

Morbærfestival på Listedgård

Gastronomi: Så er der noget at komme efter på Listedgård, når der inviteres til morbærfestival med musik, gastronomi og fortællinger for hele familien.   Lørdag 8. august fra kl. 14 til 18 inviterer Dansk Morbærforening, Listedgård og Melstedgård til stor Morbærfestival på Listedgård. Og der er gratis adgang. Festivalen åbnes

Læs mere »