Jeg har i de senere år udviklet en større interesse for H. C. Andersen. Jeg kendte naturligvis allerede hans mange eventyr, som jeg stiftede bekendtskab med som dreng – men først i de senere år er jeg begyndt at læse mere om også om hans eget liv og færden.
Kosteligt er det at læse om hans besøg hos den verdensberømte Charles Dickens, der blev godt og grundigt træt Andersen, der ikke kunne tale engelsk – og som forventede at blive barberet af familien Dickens ældste søn hver morgen. Det kom ikke til at ske, og Andersen måtte vandre ned til den nærliggende landsby i Kent, hvor Dickens havde sin landejendom – og opsøge en barbersalon.
H. C. Andersen blev hos Dickens i fem uger – besøget var aftalt til to – og da ægteparret Dickens tilmed var ved at blive skilt, udbrød der et lettelsens suk fra flere sider, da Andersen omsider annoncerede sin hjemrejse.
H. C. Andersen noterer med naiv glæde, at hans vært var i strålende humør på afrejsedagen, han lo og spøgte – og insisterede på selv at køre sin gæst til stationen…
Turen til England var Andersens anden rejse til det smukke land – men han kom rigtig mange andre steder hen i sin levetid. Jeg har mødt ham flere steder – bl.a. i Bratislava, Firenze, Ljublana, Lissabon – ja selv i den lille by Mohacs i Ungarn er jeg stødt på ham samt i serbiske Novi Sad. De sidste to byer har han besøgt i forbindelse med en sejltur på Donau, som man kan læse hans egen fantastiske fortælling om i “En Digters Bazar – Donau-fart: Fra Czerna-Woda til Rustschuk”.
Jeg har truffet ham i flere andre, europæiske byer. Hør blot: Amsterdam, Arnhem, Bamberg, Barcelona, Basel, Beograd, Berlin, Bern, Bonn, Bolzano, Brenner-passet, Bruxelles, Budapest, Cannes, Chemnitz, Como-søen, Dijon, Dresden, Düsseldorf, Edinburgh, Firenze, Frankfurt am Main, Garmisch-Partenkirken, Genéve, Goslar, Göttingen, Hamborg, Hannover, Heidelberg, Hildesheim, Innsbruck, Kiel, Istanbul, Kufstein, Köln, Lausanne, Leipzig, Liége, Linz, Loch Lomond, London, Mainz, Málaga, Mannheim, Marseille, Montreux, München, Nice, Nürnberg, Oberammergau, Osnabrück, Paris, Potsdam, Prag, Rhinen, Salzburg, Schleswig, Seefeld, Setubal, Stettin, Stockholm, Strasbourg, Venedig, Verona, Wien, Wittenberg, York og Zürich.
Det er mange byer – og så er der oven i købet alle dem i Skandinavien.
At jeg har været i disse europæiske byer siger måske ikke så meget – men H.C. Andersen?
Han var bange for at sejle, kørte helst med tog eller hestevogn, når toget ikke kunne nå frem. Hvordan kunne han nå det?
H.C. Andersen rejste i 38 år – og der er ingen tvivl om, at det var på rejse, at han havde det bedst.
Sådan er vi mange, der har det. Så stop vrøvleriet om at stoppe turisme, køre i tog til Sydamerika og anden nonsens. Selvfølgelig skal turismen reguleres, flere hundrede millioner kinesere og indere er på vej. Ikke noget at sige til det – nu er det deres tur til at opleve verden.
Derfor er det skingert at høre forkælede danskere, der allerede selv har været rundt – at tale om turisme-stop eller at holde sommerferie på Ærø.
Turisme er tilmed en livsvigtig industri på egne af kloden, hvor folk ikke er så godt stillet som os. For dem er turismen et spørgsmål om liv eller død – de vil blive kede af at høre, hvis vi holder os hjemme. Det gør vi heller ikke. Danskerne rejser som aldrig før.
Men ja: Vi skal udvikle nye ikke-forurenende flybrændstoffer, regulere adgangen til de mest populære destinationer – men branchen, både fly og turismen er i fuld gang med dette arbejde.
For at rejse er at…
Nej, jeg har lovet mig selv ikke at citere Andersens berømte sætning nogensinde mere. Den er efterhånden blevet lidt for slidt, men det er glæden ved at rejse ikke.
God weekend og god rejse!
