Jeg letter på hatten…

“Der er forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager.”

Det er længe siden, jeg har hørt dette gode udtryk, der stammer fra den danske litteratur. Jeg har tidligere kredset om emnet.

Hvem Jørgen Hattemager er, har jeg fortsat ingen anelse om, men udtrykket er anvendt ganske meget i den danske kulturskat, bl. a. et digt af Jens Baggesen i 1866 – også Ludvig Holberg gjorde brug af udtrykket, ligeså Johan Ludvig Heiberg i en Vaudeville  – ligesom Henrik Pontoppidan skrev et formidabelt digt, hvori han tydeligt anvender talemåden som tema.

Men meningen er ikke til at tage fejl af.

Der er forskel på Kong Salomon – den klogeste mand i Det Gamle Testamente – og så Jørgen Hattemager.

Det ser vi jo mange gange, også i det danske samfund i 2024. F.eks. så jeg gerne en hel del renovationsarbejdere eller rengøringsfolk, der har slidt og slæbt det meste af livet, til højbords engang i mellem ved hoffet, når kongeparret inviterer til en godbid. Men der er forskel på folk, og det er tilsyneladende altid de samme, der bliver inviteret til dansant på Christiansborg – og ikke repræsentanter fra “den skjulte hær”, der sørger for, at vi kommer af med vort affald og har rene hospitaler, skoler og kontorer at bevæge os rundt i.

Nu skal jeg nok vare mig for at komme for meget ind på politik i denne hilsen, men: Jeg var ikke meget for at konstatere, at de amerikanske vælgere foretrak Donald Trump som præsident i stedet for Kamala Harris. Jeg tør godt sige det, for jeg ved, at næsten alle mine landsmænd er enige heri.

Mange kloge hoveder har i disse dage travlt med at fortælle, at vælgerne i USA var trætte af, at man ikke lyttede til dem, at det var eliten, der bestemte det hele.

Det har de så været trætte af før, da de tidligere valgte Donald Trump, utroligt, at de hopper på den galej igen,

Men ok, noget er der måske om snakken – eliten, pressen og kommentatorer i radio, tv og aviser kan jo ganske ofte bevæge sig i en verden, der er noget fremmed for Jørgen Hattemager.

Ikke bare i USA -men så sandelig også herhjemme.

Læser man f.eks. et københavnsk dagblad og samtidigt hører DR P1, så kan man godt få det indtryk, at alle danskere hader Israel, vil holde ferie i Danmark, fravælger hakkebøf, lider af klimaangst – og vil forbyde onlinehandel på Temu.

Samtidig med, at danskerne rejser til udlandet som aldrig før, har gjort Temu til noget nær landets største online-handelsplatform og køber masser af hakket oksekød, samtidig med, at det nu omsider er ved at gå op for de fleste, at det er jøderne, der er den forfulgte minoritet i Danmark og ikke andre. Dem, der skal have militær beskyttelse – og ikke andre. Tænk iøvrigt , at det skulle komme så vidt. Skammeligt!

Der er noget, der ikke stemmer.

For det er ikke disse kendsgerninger, man præsenteres for i store dele af radio, TV eller trykt presse.

For her er det desværre ofte repræsentanter for den såkaldte elite, der fører ordet – og den er ikke altid – eller nærmest sjældent – enig med Jørgen Hattemager.

Men i en tid, hvor mandlige fodboldspillere gerne må spille på kvindehold, hvis de skriver under på en attest om, at de føler sig som kvinder  – og sikkert også føler sig berettiget til at indtage kvindernes omklædningsrum, i en tid hvor udemokratiske kræfter råber og skriger på gader, stræder og universiteter  – uden det får konsekvenser –  så vil jeg gerne lette på hatten for Jørgen Hattemager.

God weekend…

 

Du vil måske også synes om

Litterær smugkro på Søllings Bodega i Svaneke

LITTERATUR: Torsdag 8. oktober åbner Søllings Bodega i Svaneke dørene til en litterær smugkro, hvor censur, forbud og fortielse ikke længere gælder.   I stearinlysets flimrende skær læser Bornholms Folkebibliotekers litteraturformidlere Dorthe Møller Paulsen, Mathias Valdemar Løffgren og Marie Wildt op fra værker, der blev bandlyst, gemt væk – og

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 29. september. Solen står op kl. 06.58 og går ned kl. 18.42. Dagen er aftaget med fem timer og 40 minutter. (UV Maks 2.4) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol, der dog i perioder kan virke

Læs mere »

Nu rammes bornholmerne af et prissmæk på strøm

ENERGI: Torsdag 1. oktober træder Trefor El-net Østs vintertariffer i kraft. Det betyder, at bornholmerne skal betale mere end dobbelt så meget for at få transporteret strømmen frem til stikkontakten mellem kl. 17 og 21.   Inden længe bliver det markant dyrere for bornholmerne at få leveret strøm i aftentimerne.

Læs mere »