Interessen for elpriser eksploderer

ØKONOMI: Med en stigning på cirka 300 pct. på få dage har danskernes interesse for elpriser ramt det højeste niveau siden energikrisen. Det viser besøgstal fra Andel Energis app og hjemmeside, hvor alle danskere frit kan følge elprisen time for time.

På få dage er antallet af dagligt besøgende i Andel Energi appen næsten tredoblet. Årsagen er de høje elpriser over hele Europa.

På få dage er antallet af dagligt besøgende i Andel Energi appen næsten tredoblet. Årsagen er de høje elpriser over hele Europa.

Det er blevet en folkesport at følge med i elprisernes udvikling henover døgnet. Kombineret med den sidste uges ekstraordinært høje elpriser over hele Europa, har det fået brugen af Andel Energis app og hjemmside til nærmest at eksplodere den seneste uge.

Er eksploderet
Normalt har Andel Energis app og hjemmeside hver dag mellem 50.000 og 100.000 besøgende, der går ind og tjekker de aktuelle elpriser. Men de tal er eksploderet den seneste uge. Onsdag steg antallet til over 220.000 besøgende på én dag. En stigning på cirka 300 pct. på få dage. Det er ubetinget det højeste antal besøgende siden energikrisen.

Time for time
”Energikrisen har for alvor ændret danskernes syn på strøm. På rekordtid så vi et voldsomt boost på alle vores kanaler, hvor man kan følge elprisen time for time. Og selvom de gennemsnitlige elpriser heldigvis er faldet markant siden krisen, så er interessen for at følge elpriserne stadig på et meget højt niveau.” siger Birgitte Lenstrup Skøtt, der som direktør for Marketing & Digital i Andel Energi er ansvarlig for Andel Energi appen.

Højeste elpris nogensinde
I torsdags ramte elprisen det højeste niveau nogensinde. Gennemsnitsprisen over hele dagen var ganske vist lavere end under krisen. Men da elprisen toppede torsdag i timen mellem kl. 17 og 18 lå prisen hos de danske elselskaber på over 11 kr. inklussive moms, skatter og afgifter. En så høj pris per kWh er aldrig set før i Danmark.

Er sjældent
”Det er heldigvis sjældent, at vi i Danmark bliver ramt af de her ekstreme udsving i elprisen. Det sker faktisk oftere, at elprisen går i nul eller ligefrem bliver negativ, når man ser bort fra skatter og afgifter. Men udsvingene gør, at mange danskere er engagerede i at følge elpriserne i vores app. Og når vi så oplever priser som i sidste uge, kan vi se, at interessen eksploderer og næsten rammer samme niveau som under energikrisen” siger Birgitte Skøtt Lenstrup.

Værktøj til lavere elrening
Under den internationale energikrise tog rigtig mange danskere gode energivaner til sig. Herunder ikke mindst at følge elpriserne og planlægge sit forbrug efter det. Og det har rigtig mange af Andel Energis kunder holdt fast i.

”Vi lancerede Andel Energi appen i maj 2022, lige inden de europæiske energipriser eksploderede. I løbet af få måneder havde app’en opnået en halv mio. downloads. Og under krisen havde appen over 400.000 faste brugere, der i gennemsnit brugte appen ca. 19 gange hver måned,” siger Birgitte Lenstrup Skøtt.

Mere stabile
Selv efter, at energimarkedet er blevet mere normaliseret og priserne trods sidste uges udsving, er blevet mere stabile, har Andel Energis app stadig over 300.000 unikke aktive brugere hver måned.

”Vi forbedrer løbende appen med nye praktiske funktioner. Vi har blandt andet lanceret en prisprognose, hvor man kan se de nøjagtige priser i det kommende døgn og den forventede timepris for hele den kommende uge. Det er et lille effektivt værktøj, der gør det lettere at planlægge, hvornår vaskemaskine og tørretumbler skal sættes igang. Resultatet er en lavere elregning for det samme forbrug,” siger Birgitte Skøtt Lenstrup.

I alt er Andel Energi appen downloadet mere end en mio. gange siden lanceringen.

Du vil måske også synes om

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 19. og 20. september. Lørdag 19. september Levende Kirke Bornholm 14.00: Morten Dahl Søndag 20. september Aa Kirke 10.30: Fælles høstgudstjeneste med sognepræst Louise Christina Howard i Aa Kirke . Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein  . Gudhjem Kirke 09.00:

Læs mere »