POLITI: Flere politikredse har denne tirsdag morgen modtaget flere anmeldelser fra især skoler og uddannelsesinstitutioner, som cirka klokken 08.00 har modtaget en e-mail med indhold, der kan opfattes truende. Politiet er i færd med at undersøge situationen. Politiet opfordrer på nuværende tidspunkt dog ikke til, at skoler og andre foretager evakuering.
Bornholms Politi har pt. ikke modtaget anmeldelser om trusler mod skoler eller uddannelsesinstitutioner, oplyser politiet.









