Krav om test for passagerer, der rejser til og fra Bornholm med skib eller fly

Fra i morgen mandag vender Bornholm tilbage til en mere normal hverdag med åbne skoler, butikker og liberale erhverv.
For at begrænse smitten bliver der samtidig indført krav om test for passagerer til og fra Bornholm, og de fleste detaljer er nu på plads.

Nye krav om test for transport til og fra Bornholm, de svenske krav er stadig gældende – det vigtigt at huske. (Foto: Torben Ager)

 

“Jeg overbevist om, at både passagererne og transportørerne vil få det til at fungere, selvom det er en ekstra opgave. Vi er på et meget svært sted i pandemien, og derfor er det nødvendigt at holde fast i alle de gode vaner og få testet flere, så genåbningen ikke bliver sat over styr. Derfor vil jeg også opfordre til, at også de, der er undtaget kravet om en test, alligevel tager en test, hvis de kan”, siger transportminister Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse.
Testen skal være foretaget inden for 72 timer før den pågældende skibs- eller flyafgang. Man kan anvende både en PCR-test og antigentest til at opfylde kravet. Hvis man har haft corona inden for de seneste 12 uger gælder den positive test også som adgang.

Det er dog ikke alle, der behøver lade sig teste, før de rejser fra eller til Bornholm.
Transportministeriet oplyser, at følgende personer er ikke omfattet af testkravet:

– Personer under 15 år
– Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19-test.
– Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test.
– Personer, der tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum.
– Personer, der rejser til og fra Bornholm i en sygetransport.
– Personer, der rejser til og fra Christiansø eller Frederiksø.
– Personer, der rejser med henblik på udførelse af godstransport.
– Personale, der er i tjeneste på et skib, i en bus eller et luftfartøj, medmindre der er tale om ikke-kommerciel rejse.
– Personer, der varetager samfundskritiske funktioner.

Sådan dokumenterer du en negativ test
Hele pointen med testene er, at du skal kunne fremvise en covid-19-test, der er negativ, der ikke er mere en 72 timer gammel.
Derfor skal følgende oplysninger fremgå i den dokumentation, du skal fremvise ved af- og tilrejse til Bornolm:

Dit navn, der skal svare til navnet på dit medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.
Tidspunktet for testtagningen.
Resultatet af testen.

Rejser over Sverige
Når du rejser til og fra Bornholm via Sverige skal du være opmærksom på både de danske og svenske testkrav, da de ikke er ens.

Danske regler siger at personer fra 15 år skal kunne vise en negativ covid-19-test, hvorimod de svenske testkrav gælder for personer over 18 år.
Der er ligeledes forskel på, hvor gammel den negative covid-19-test må være, hvor de svenske myndigheder kræver, at testen ikke må være ældre end 48 timer.
Få mere information om de svenske krav på LINKET HER

Du vil måske også synes om

Rejsekortet rykker tættere på Bornholm

TRANSPORT: Bornholm ser ud til at få dækket udgiften til at indføre Rejsekortet. Trafikministeriet har meddelt, at der i en ny pulje på 100 millioner kroner til landets trafikselskaber forventes reserveret tre millioner kroner til anskaffelsen af Rejsekortet som betalingssystem på Bornholm.   Meddelelsen om at Rejsekortet tilsyneladende er på

Læs mere »

Ordnede forhold i havnene

  POLITI: Politiet foretog natten til fredag tilsyn med havnene, Hammer Havn, Tejn og Gudhjem. Her blev der kontrolleret for redningsveste, nødvendige certifikater, gyldig forsikring samt alkohol. Alt var i orden.  

Læs mere »