Inflationen – en uventet fordel for hotel i Rønne

ERHVERV: Krise og inflation får hver fjerde danske virksomhed til at planlægge med omkostningsreduktioner. Hos selvbetjeningshotel i Rønne mærker man tydeligt en stigende efterspørgsel fra især logistik- og byggeribranchen.

BB Hotel i Rønne – populært valg blandt forretningsrejsende, håndværkerne og almindelige feriegæster og turister

Danske brancher indenfor byggeriet, er dem der ser sortest på økonomien i 2023, og knap hver tredje virksomhed forventer et faldende overskud i år sammenlignet med 2022. Det viser en ny undersøgelse fra konsulenthuset Simon-Kucher & Partners.

Ifølge undersøgelsens resultater betyder inflation, faldende byggelyst og stigende omkostninger, at man indenfor bygge- og anlægsbranchen og generelt hos håndværkervirksomheder i langt højere grad søger at spare, hvor man kan. Den udvikling mærker man tydeligt hos BB-Hotels selvbetjeningshotel i hjertet af Rønne. Her er efterspørgslen på billigere overnatningsløsninger stigende, og antallet af overnatninger ligger over niveau sammenlignet med 2019.

Større efterspørgsel
“Vi er kommet ud på den anden side af pandemien, og ligger faktisk højere end før Covid. Selvom vi lige nu står midt i en ny krise med inflation, kan vi se, at det åbner nogle andre døre, da der er langt større efterspørgsel på overnatninger hos os blandt håndværkere og folk i logistikbranchen. Generelt viser vores erfaring, at når der er krise, og pengene sidder tættere på kroppen, er det specielt i rejse- og overnatningsomkostninger mange forsøger at spare, siger Shejla Gunic, hotelchef hos BB-Hotels.

Rammer i Rønne
Tanken bag BB-Hotels koncept er, at det skal være billigt, simpelt og nemt for de besøgende, og det har vist sig at ramme ned i et klart markedshul, for et bornholmsk byggeboom giver selvbetjeningshotellet en lidt anderledes opmærksomhed.

(Artiklen fortsætter under billedet)

BB Hotel – manges favorit, når de besøger Bornholm

 

“Jeg vil ikke sige det er uventet, men vi rammer ned i et klart hul i markedet i Rønne. Der er ingen tvivl om, at mange er ved at finde ud af, at vores hotel er nemmere og billigere end alternativerne, både hvis man er forretningsrejsende eller udeliggende håndværker. Vi skærer en stor del personale væk, og kan holde udgifterne og dermed priserne nede. Det appellerer især til virksomhederne indenfor logistik- og byggeribrancherne, forklarer Shejla Gunic.

Rekord mange overnatninger
Danskerne er efter pandemien vendt tilbage til bookning af hotelovernatninger, og i 2022 var der, ifølge Danmarks Statistik, 18,5 millioner hotelovernatninger i Danmark. Det er en stigning på 1,4 millioner overnatninger sammenlignet med 2019. Samtidig er der sket en stor stigning i overnatninger, der ligger uden for sommerens højsæson. Hos BB-Hotels tilskriver man dels den markante stigning private danskeres trang til at komme ud igen, dels forretningsrejsendes behov for at komme ud at pleje forretningsforbindelse og dels håndværkere der rejser efter opgaver.

Mange turister
“Det er klart, at vi i højsæsonen bliver booket meget af turister, men det er samtidig tydeligt for os, at der er kommet et stigende behov hos virksomheder, som søger overnatning til ansatte. De har brug for at komme ud til kunder eller samarbejdspartnere, men samtidig kigger vi ind i en krise. Derfor giver det mening, at mange søger at skære ned på udgifterne hvor de kan,” siger Shejla Gunic.

BB-Hotels er en dansk hotel-kæde med selvbetjeningshoteller uden reception. De har eksisteret siden 2003 og har hoteller i Aahus, Frederikshavn, Herning, Vejle og Rønne.

Seneste artikler

Fik du læst?