Indgår nyt samarbejde med Dansk Islandshesteforening

HESTE:  Agria Dyreforsikring har indgået et nyt samarbejde med Dansk Islandshesteforening med det fælles mål at styrke hestevelfærd, faglighed og tryghed for både islandske heste og deres ejere i Danmark.

På foto ses fra venstre: Angelique Kaatrud, salgsleder for hest hos Agria Dyreforsikring, Marianne Levinsen, sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening, og Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring. (Agria.dk)

Et nyt samarbejde har set dagens lys mellem Dansk Islandshesteforening og Agria Dyreforsikring.

Dansk Islandshesteforening er den officielle medlemsorganisation for personlige medlemmer og landsorganisation for de danske islandshesteklubber.

Foreningen arbejder for at fremme kendskabet til den renracede islandske hest, sporten, avlen og ikke mindst hestens velfærd på banen og i naturen. Samarbejdet med Agria skal give foreningens medlemmer adgang til relevante forsikringsløsninger samt faglig viden, der understøtter et ansvarligt og bæredygtigt hestehold.

“Agria og Dansk Islandshesteforening har indgået et spændende og langvarigt samarbejde med det fælles mål at skabe værdi for foreningens medlemmer. Vi deler et stærkt fokus på kvalitet, faglighed og konkrete fordele, og vi ser frem til et samarbejde, der kommer både hestene og deres ejere til gode,” siger Dorte Præstholm Schneider, formand for Dansk Islandshesteforening.

Forebyggelse og tryghed
Hos Agria ser man samarbejdet som en naturlig forlængelse af virksomhedens mangeårige engagement i dyrevelfærd og specialiserede viden om heste.

“Som hestemenneske ved jeg, hvor meget den islandske hest betyder for sine ejere – både som ridehest og som en nær ven. Derfor er jeg meget glad for, at vi nu indgår dette samarbejde med Dansk Islandshesteforening. Vores mål er at skabe tryghed for både dyr og mennesker, og vi ser frem til at bidrage med vores erfaring og viden, så endnu flere islandske heste og deres ejere kan få glæde af den tryghed, en god forsikring giver. Det giver mulighed for at fokusere på glæden ved hesten, sporten og avlen,” siger Angelique Kaatrud, salgsleder for hest hos Agria Dyreforsikring.

Stor opbakning
Også i Agria’s ledelse er der stor opbakning til samarbejdet.

“Hestevelfærd er en grundsten i Agria’s arbejde, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i tæt samarbejde med foreninger, der har høj faglighed og et dybt kendskab til racen og dens behov. Dansk Islandshesteforening er en stærk og professionel samarbejdspartner, og sammen vil vi arbejde for at fremme ansvarligt hestehold, forebyggelse og tryghed – til gavn for både heste og hesteejere,” siger Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.

Samarbejdet træder i kraft med det samme og vil blandt andet omfatte medlemsfordele, faglig formidling og fælles fokus på sundhed, forebyggelse og hestevelfærd.

Du vil måske også synes om

Stort tøj-bytte-marked i Østerlars

MARKED: Tøjbyttemarked Bornholm holder det 16. “Tøjbyttemarked” i Multihuset i Østerlars. Tøjbyttemarkedet søndag 27. september fra kl. 11 til 14 i Multihuset i Østerlars arrangeres af frivillige med det formål at få det ubrugte tøj ud af klædeskabene og videre til nye hjem. Frivillige medarbejdere sorterer alt det indleverede tøj,

Læs mere »

Travlhed i køkkenet: Fra to til tusinde kuverter

GASTRONOMI: Den gode mad fra “Hos Casper” fortsætter med at forsyne øens mange møder, fester og konferencer med velsmagende mad i alle afskygninger, men små ændringer er på vej. Bl.a. navnet der ændres til det klingende “Gourmæt”. Det ville tage tre måneder og koste spidsen af en jetjager af få

Læs mere »

Efterårsferien lokker bornholmerne mod sydens sol

REJSE: fterårsferien er for alvor blevet en ferieklassiker hos danskerne, og også på Bornholm er interessen for solrige ferier i sensommeren stor. Spies forventer et rekordår, og har derfor øget flykapaciteten på charter med 20 procent. Sommerferien er knap slut, før mange bornholmere allerede begynder at planlægge den næste ferie.

Læs mere »