MUSIK: Lørdag aften bød på besøg af to af de mest spændende bands i Danmark lige nu. I Raschs Pakhuz stod The Mukherjee Development for ro, nærvær og musikalsk overskud. I Musikhuzet leverede Von Quar en fest, der føltes som en indendørs stadionoplevelse.
Af Torben Severinsen
Der var endnu engang to store, musikalske oplevelse i Rønne: Af vidt forskellig karakter:
Der sænkede sig en særlig ro i Raschs Pakhuz, da The Mukherjee Development gik på. Ikke stille – men ro. Den slags ro, der opstår, når publikum ved, at de er i trygge musikalske hænder, og at det her får lov at tage den tid, det skal. Med Oscar Mukherjee i front og et band, der lytter lige så meget, som de spiller, blev det en koncert med plads. Plads til detaljerne. Pauserne. Og til at musikken kunne ånde.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Sangene foldede sig naturligt ud i det intime rum, og flere gange opstod de øjeblikke, hvor tid og sted forsvinder, fordi stemningen tager over. Det handler ikke om genre, men om velspillet musik, varme og fællesskab. En aften, hvor publikum gik derfra med lidt mere ro, end de kom med.
14 mand på scenen
I Musikhuzet var tempoet et andet. Publikum var varmet grundigt op af en velspillende DJ, inden Von Quar gik på scenen. Gulvet var i bevægelse, og forventningen høj. Med 14 mand på scenen, blæsere, synths, hårdtslående trommer og højtråbende vokaler blev rummet fyldt fra første sekund.
Fællesskabsfølelsen fra fodboldtribunerne blev trukket helt ind i salen, og sangene “Forår”, “Alt Hvad Jeg Vil”, “6 kilometer” og “Hæng En Mand” fungerede som regulære stadionhymner. Det var massivt, insisterende og umuligt at stå stille til. Ikke bare en koncert – men en kollektiv energiudladning.
To scener. To vidt forskellige udtryk – Samme oplevelse af, at live-musik kan noget helt særligt.
