Igen-igen: Rekordstor trafik over Øresundsbron i første halvår

TRAFIK: Trafikken over Øresundsbroen fortsætter med at stige og blev igen rekordstor i første halvår 2025 – med en stigning i godstransport, pendlertrafik og fritidsrejser over broen.

Øresundsbroens trafik steg på alle områder i første halvår 2025.

Øresundsbroen har i årets første seks måneder oplevet endnu en stærk udvikling med et gennemsnit på 20.404 passager om dagen. Trafikken steg på alle områder og har nået et nyt rekordniveau. Vejtrafikken stegt samlet med 6,6 procent i forhold til samme periode sidste år.

“Øresundsbrons stærke trafikudvikling er et tydeligt tegn på, at broen 25 år efter indvielsen spiller en stadig vigtigere rolle i menneskers hverdag både med hensyn til arbejde, fritid og erhvervsliv,” siger Linus Eriksson, administrerende direktør i Øresundsbro Konsortiet.

Omfattende pendling
Fritidstrafikken blandt såkaldte ØresundGO-kunder steg med 7,7 procent i årets første seks måneder i forhold til samme periode i 2024. Lastbiltrafikken tegnede sig i gennemsnit for 1.672 passager om dagen, et fald på 3,3 procent i forhold til samme periode sidste år. Pendlingen steg med 9,7 procent i forhold til samme periode sidste år.

“Pendlingen over Øresundsbron var omfattende sidste år og er fortsat med at stige i år. Det er en langsigtet tendens, som viser, at flere og flere har fået øjnene op for mulighederne for at arbejde på den anden side af sundet,” siger Linus Eriksson.

12,2 pct. er grønt
Øresundsforbindelsens grønne passager, altså køretøjer, der kører på enten el eller brint, fortsætter med at stige. I juni 2024 var andelen af grønne passager 12,2 procent – og den er gradvist steget hver måned til 17,4 procent i juni i år. Det svarer til en stigning på ca. 43 procent på et år.

Stigende indtægter
Vejindtægterne steg med 54 millioner DKK til 838 millioner danske kroner  i første halvår 2025, hvilket svarer til 6,9 procent og er på niveau med stigningen i trafikken.

Vores økonomiske resultat afspejler den stærke trafikudvikling og øgede markedsandel. Vi vurderer, at det forventede årsresultat før værdiregulering stiger til 1.600-1.700 millioner danske kroner,” slutter Linus Eriksson.

Du vil måske også synes om

Spændende dag på biblioteket om beredskab, nødradioer – og yoga…

BEREDSKAB: Rønne Bibliotek er vært for hel dag, der handler om beredskab, venner og fællesskab   “Sammen om beredskab” hedder den nationale kampagne, der finder sted i oktober og november på udvalgte folkebiblioteker og i Danmarks Radio. Bornholm er med og Bornholms Folkebiblioteker vært for en hel dag, der kredser

Læs mere »

Mange løb med i mørket

MOTION: Viking Atletiks Halloween-løb blev en succes – trods uhygge og råb og skrig i gaderne…   Det gik forrygende godt, da næsten 800 børn og voksne mødte op på Store Torv i Rønne i aftes  – og bevæbnet med gode ben – og lige så stort mod – løb

Læs mere »

Kommunen skal have skiftet telefonsystem

  KOMMUNALT: Kommunen skal have skiftet telefonsystem, og der vil derfor være to dage med korte perioder, hvor man ikke kan ringe til Borgerservice og til kommunens medarbejdere. Følgende dage og tidspunkter tager kommunen ikke telefonen: Torsdag 15. oktober kl. 15.30 til 16.00 Tirsdag 20. oktober kl. 08.30 til 12.00

Læs mere »