Musikerne og sangerne Otto Brandenburg og Poul Rudi traf hinanden tilfældigt under en festlig sommerferie på Bornholm – mødet gav ideen til 60’ernes populære vokalgruppe “Four Jacks”.
Solen skinner på en af årets herligste forårsdage, og i gårdhaven til Restaurant Allegade 10 på Frederiksberg sidder en mand og nyder en stille øl.
Der er ikke noget at sige til, hvis han henfalder til dybe tanker, for manden er den nu stadig aktive sange, orkesterleder og guitarist James Rasmussen, der i en længere årrække var medlem af den engang så populære, danske vokalgruppe “Four Jacks”.
Sammen med trioen Poul Rudi, John Mogensen og Bent Werther udgjorde han den sidste og fjerde del i kvartetten og vokalgruppen “Four Jacks”, der snurrede rundt på alle landets grammofoner med hits som Åh Marie, a ve hjem te dig”, “Mandalay”, “Tom Dooley”, “Når Lygterne Tændes”, “Kom til Alaska” og “Tjener, jeg er tørstig”.
Den sidste passede i øvrigt, med al respekt, på flere af gruppens medlemmer, der godt kunne lide en øl.
Men det blev til en længere årrække med masser af succes – og så begyndte hele dette musikalske eventyr iøvrigt under en festlig badeferie i Sandvig på Bornholm.
For her ferierede i 1955 to musikalske ungersvende ved navn Poul Rudi og Otto Brandenburg. Begge gjorde sig i sang og musik – og de finansierede deres ferie ved at vinde alle de amatørkonkurrencer, der fandt sted – og det var mange, især på strandhotellet i Sandvig.
Pianisten fra Randersgade
De to kendte ikke hinanden, men det kom de til, for de skiftedes til at vinde konkurrencen – eller blive nummer to. De snuppede alle gevinsterne og begyndte derfor at lægge planer på stranden i Sandvig- hvorfor ikke danne en gruppe, når de kom hjem?
De måtte have flere med – og den første de besøgte, da de vendte hjem til København, var en sanger og pianist, der boede i Randersgade på Østerbro. Han havde netop forladt en vokalgruppe ved navn “Blue Boys” og ledte efter nogle andre at spille med.
Han hed John Mogensen.
Som sagt, så gjort: Trioen var en realitet og navnet blev “De 3 Båthorn”.
Men så syntes John Mogensen alligevel, at der skulle en fjerdemand med i gruppen, så der kunne blive treklang i backup til solosangen. Og John vidste tilfældigvis, at der sad en mand i Nyhavn og spilledeog sang, og så tog de en tur i Nyhavn og fik fat i manden. Han hed Bent Werther.
Årstallet er 1956, trioen blev til en kvartet – og navnet ændret til Four Jacks.
Otto gik solo
Men kan roligt sige, at gruppen fik succes. Så meget, at den ene, Otto Brandenburg, et par år senere valgte at satse på en solokarriere, og som afløser trådte James Rasmussen med sin gode stemme og fine guitarspil ind i gruppen.
Four Jacks fortsatte med at levere den ene landeplage efter den anden til et godt stykke op i 60’erne, hvor bl. a. James Rasmussen drog videre til USA og blev en dygtig pladeproducer m.m.
Gruppen blev herefter langsomt opløst. Poul Rudi rejste til USA og blev forretningsmand – Bent Werther havde nogle år, bl. a. i en duo med Gustav Winckler.
Bent Werther døde i 1973, John Mogensen i 1977, Otto Brandenburg i 2007.
Men James Rasmussen lever og har det godt. Han er stadig aktiv musiker og rejser – under normalt tilstande – landet rundt med Søren Engel og Jimmi Koldenborg og leverer de stadig populære Four Jacks-sange.
Og hvem ved – måske de kommer til Bornholm til sommer? Hvor det hele startede?