Idag er det halloween, hvad er det..?

Halloween falder altid den 31. oktober, i hvert fald ifølge amerikansk og irlandsk tradition.
I disse lande fejres halloween 2021 altså søndag den 31. oktober.
halloween
Men halloween i Danmark kan fejres på lidt forskellige datoer, og vi skal forsøge at udrede begreberne og forklare, hvad årets mest skræmmende højtid egentlig handler om!
I Danmark er det blevet almindeligt, at halloween enten fejres den 31. oktober eller i weekenden tættest på dagen, hvor den 31. oktober falder.

Hvad er halloween?
Mange tror, at halloween er en amerikansk tradition, men halloween kommer oprindelig fra Irland og er betydeligt ældre end vores halloweenfester.
Oprindelsen til fejringen er en keltisk høst fest, som fejredes den 31. oktober. Dengang troede man, at de døde vendte tilbage til jorden, og man tændte bål for at bortskræmme hekse og onde ånder, som også hærgede frit denne aften.
Halloweenfejringen har naturligvis ændret sig gennem årene, men det er stadigvæk de onde ånder, der står i centrum af højtiden!

Forskellen mellem allehelgen og halloween
Men hvad er så forskellen mellem “allehelgen” og halloween?
Hold godt fast, for nu bliver det lidt forvirrende! I Danmark har vi siden middelalderen haft den kristne højtid allehelgensdag for at hylde martyrer og helgener.
Først blev den altid afholdt den 1. november, men efterfølgende ændredes kalenderen og nu til dags falder allehelgensdag altid på den første søndag i november.
I Storbritannien og USA, hvor halloweenfejringen er størst, fejres halloween altid dagen før allehelgensdag, altså den 31. oktober. I Danmark kaldes denne dag Halloween, en omskrivning af “All Hallows’ Eve”, som er den oprindelige benævnelse af halloween.

Halloween i Danmark
Halloween er altså en højtid med meget gamle traditioner, men hvornår kom halloween egentlig til Danmark?
Det varede ganske længe.
Først i slutningen af 90’erne fik man øjnene op for højtiden takket være Ekstra-Bladet, som lavede en lang række events med Halloween tema.
Og det var først i 00’erne, at fejringen med skræmmende udklædning og dekorationer for alvor blev etableret i Danmark, da butikker som Fætter BR begyndte at sælge udklædning og dekorationer, og pludselig stod der i 2008 skræmmende græskar i Tivoli.
Siden da er interessen vokset eksplosivt.
Hvem vil ikke gerne forgylde efterårsvejret med en sjov halloweenfest?!

Halloweenfest
Når efterårsmørket er tæt, passer det selvfølgelig med en halloweenfest!
Skal du lave en halloweenfest for børn, gælder det om at slå sig løs med hyggelige skrækdekorationer og sjove halloweendragter. Hvis du arrangerer halloweenfest for voksne, kan du gå all in med skræmmende zombie-look, fakeblod og afskyeligt læskende velkomstbowle!

Trick or Treat
Du har helt bestemt hørt udtrykket “trick or treat”, eller “slik eller ballade”, som vi siger på dansk, men hvad menes der med det? Da halloween-fejringen blev spredt fra Irland til USA i 1800-tallet, spredtes også denne sjove tradition, hvor børnene skulle benytte lejligheden til at lave sjov med de voksne, og i dag er det et populært indslag i halloweenfejringen.
Børn klæder sig ud og tigger slik ved at banke på døre og råbe ”slik eller ballade”. Den, der ikke tilbyder slik, må regne med ballade i stedet, f.eks, at børnene dekorerer haven med toiletpapir.
Dette gøres altid på d. 31. oktober

 

Kilde Coolstuff

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »