Hyggeligt dag med landskamp, Jan Mølby, øl og “Stadion-platte”

Kom i rigtigt fodboldselskab lørdag 26. november “Hos Thomas – din vinhandel” i Rønne, når Jan Mølby kommer forbi og fortæller  – og sammen med gæsterne ser VM-kampen Frankrig-Danmark

Jan Mølby – på besøg i Rønne

 

 

Det er ikke første gang, at Jan Mølby besøger Bornholm, men nu vender han tilbage til et forrygende fodbold-arrangement, arrangeret af den initiativrige vinmand, Thomas Kristensen fra “Hos Thomas – din vinhandel”, der dels driver butik i Snellemark, dels er ved at være færdig med sine selskabslokaler i Torvegade 6, hvor arrangementet med den kendte fodboldspiller skal holdes.

Der er plads til 120 gæster til dette spændende arrangement, hvor der dels er besøg og gode historier fra Jan Mølby, dels er VM-fodbold Frankrig-Danmark. Kampen vil i halvlegen vil blive kommenteret af Jan Mølby. Der vil også efter kampen være mulighed for at blive fotograferet med Liverpool-ikonet og få autografer – eventuelt på den retro-landskampstrøje, der kan købes til lejligheden.

Øl og “Stadion-platte”

Arrangementet i Torvegade 6 finder altså sted lørdag 26. november, og dørene åbnes kl. 15, hvor der kan købes skummende øl fra Small Batch-bryggeriet i Rønne samt en lækker “Stadion-platte”, som alle fodboldelskere sætter pris på: Stor, ristet pølse med sennep, ketchup – og evt. løg.

Kl. 16 går Jan Mølby på, og kl. 17 er der den spændende VM-kamp mellem Frankrig og Danmark: Skal vi gi’ de franske verdensmestre klø for tredje gang?

Og hvis man vil drikke noget andet end det gode øl, så er der naturligvis mulighed for at købe et rigtig godt glas rød eller hvidvin, ligesom der også bliver besøg af den velkendte kaffevogn fra “Baltic Roast”, hvor Claus Schiko kommer forbi og brygger den skønneste kaffe.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Billetter købes “Hus Thomas – din vinhandel” i Snellemark i Rønne. (Foto: Torben Ager)

 

Et super-arrangement for alle fodboldelskere. Det koster 500 kroner at deltage – med i prisen er der en øl fra Small Batch, 1 stk. “Stadion-platte”, Jan Mølby og TV-kampen mellem Frankrig og Danmark.

Billetter kan købes i vinhandlen i Snellemark 34 eller via email og sms og Mobile Pay.

Forrygende karriere

Kun de færreste danske fodsboldspillere har haft en karriere, der kan måle sig med Jan Mølbys. På 12 sæsoner vandt han tre engelske mesterskaber og tre FA Cup-finaler med Liverpool FC, hvilket har givet ham legende-status i Beatles-byen. Han spillede næsten 300 kampe for Liverpool.

I perioden spillede “The Great Dane” sammen med flere af datidens største profiler som Kenny Dalglish, John Barnes og den faste værelseskammerat Ian Rush. Det har kastet masser af uforglemmelige øjeblikke af sig både på og uden for banen – øjeblikke som man kan høre mere om, når Jan Mølby besøger

59-årige Jan Mølby spillede oprindeligt i Kolding IF, men kom i 1982 til Ajax og to år senere til Liverpool – hvor han i øvrigt stadig bor. Han sluttede sin fodboldkarriere i Swansea City i 1998 og opnåede 33 landskampe for Danmark.

Piiist!!!

PS: Vi kan allerede nu røbe, at der kommer endnu et spændende VM-arrangement hos “Hos Thomas – din vinhandel”. Det finder sted i forbindelse med VM-finalen, der skal spilles søndag 18. december – og det bliver noget med endnu en tidligere landsholdspiller og nu kendt kommentator – samt øl og smørrebrød og en snaps at skylle efter med.

Mere om det i Bornholmnyt.dk senere.

Fik du læst?