Hvor skal pengene komme fra?

KV21′: Hvor skal pengene komme fra til børn og unges trivsel, spørger fem bornholmere i dette debatindlæg.

Af

Tommi Hedeman Falk, pårørende og kandidat til kommunalvalget (S), Nexø.
Selina Munch-Petersen, pårørende og formand for ADHD-foreningen afd. Storkøbenhavn og Bornholm.
Lars Andersen, næstformand i Heldagsskolens bestyrelse.
Carina Østerby, mor til elev på Heldagsskolen.
Lene Holm, pårørende, Nexø.

Hvor skal pengene komme fra? Vi har hørt spørgsmålet i flere debatter og læst det på sociale medier og i artikler. Det er da et godt spørgsmål, og det passer rigtig fint ind, når vi taler langsigtede budgetter og anlægsinvesteringer. Men, vi må sige, at spørgsmålet provokerer, når der er tale om akutte problemer, der handler om børn og unges trivsel og liv.

Vi HAR store problemer på Bornholm. Det kan vi ikke komme udenom.

Mistrivsel

Om det er børn og unge, der allerede er i så stor mistrivsel, at deres eneste udvej er selvmedicinering med vanvittigt farlig medicin, børn og unge, der ikke kan få den udredning og hjælp de har brug for, for at få chancen for en god fremtid, eller om det “blot” er børn og unge, der efter skole selv må aktivere sig, fordi der simpelthen ikke er nogle tilbud til dem, er for så vidt ligegyldigt.

Det er akut

Problemet er akut, og det kan ikke vente 1, 2, 3 eller 4 år på at blive løst. Et år kan være ødelæggende i et barneliv!

Når dit hus brænder, ringer du ikke til G4S og Falck for at få et tilbud på den nyeste teknologi indenfor branddetektion og automatisk slukning. Nej, du ringer 112, så brandvæsnet kan få slukket branden, så den ikke breder sig til nabohusene. Bagefter kan du så sikre dig med nye brandalarmer.

Vores fælles hus brænder, og vi er nødt til at slukke branden nu, i stedet for at lave politiske drillerier, om hvor pengene skal komme fra, hvem der har siddet i hvilke udvalg, og hvem der har gjort og ikke gjort hvad.  Hver dag, uge, måned og år, vi venter, er ødelæggende for børn og unges liv og fremtid.

Nødvendig prioritering

Sluk branden (der er penge i kassen), og find så ud af, hvor pengene til det langsigtede og vedvarende arbejde skal komme fra i budgettet. Det er ikke noget, én kandidat eller et parti skal sørge for at pege ud. Det er en nødvendig prioritering, alle partier er nødt til at forholde sig til, og som, vi håber, den nye kommunalbestyrelse vil tage seriøst.

Det kan ikke fortsætte, som det har gjort indtil nu. Der skal ske noget, og vi skal alle tage arbejdshandskerne på og gå i gang med det vigtige arbejde, så vi ikke mister flere børn og unge, mens vi venter.

Du vil måske også synes om

Ny forskning: Dressurheste har større risiko for skader

HESTE: Et svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene.  Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de hyppigste sundhedsproblemer hos rideheste. Nu har forskere ved Sveriges Kantbruksuniversitet, SLU, for

Læs mere »

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »