Hvor dybt kan vi synke?

 

Guderne, hvis man altså tror på dem, skal vide, at kvaliteten i radio og tv ikke udmærker sig ved et højt niveau i disse tider.

Hver eneste aften byder tv på programmer, hvor nogle mennesker skal gætte prisen på et eller andet hus – eller gætte på, hvem, der bor i dem.

Eller et program om mennesker, der skylder en masse penge væk, og nu får gode råd af nogle alvorligt udseende mennesker, der beder dem om at lave et budget.

”Er det så slut med at spille på nettet og få lørdagsslik”, spørges der.

Ja, det er det.

Eller nogle halvnøgne unge mennesker, der løber rundt og skælder hinanden ud på en øde ø.

“Jeg er altså så træt af Camilla, hun render og sladrer…”

Eller nogle ”forsidefruer”, der ikke forstår hinanden.

Ikke noget at sige til det. Jeg forstår dem heller ikke.

Eller en mand, der ude i naturen vil lave en gryderet bestående af noget hø og græs og insekter, hvis han altså kan få et bål i gang ved at slå to sten mod hinanden.

Eller  to mennesker, der gerne vil være millionærer, men ikke kan blive det, fordi de ikke ved om Livø ligger i Limfjorden eller i Lillebælt.

Lykkehjulet snurrer: For 2.000 kroner en ring fra Romantica.

Jamen for f…..da. Er der ikke bare et program med lidt indhold, kvalitet?

Læg mærke til jeg skriver bare ét.

Det er nemlig ok med mig, at der er Lykkehjul, Bingo, Forsidefruer, Luksusfælder og Robinson Ekspeditioner, men kan der da ikke bare være ét kvalitetsprogram i sendefladen?

Det forekommer mig i øvrigt, at kanalen, der viser TV3, udmærker sig ved i særlig grad at vise nogle fuldstændigt ligegyldige programmer, om end jeg må erkende, at der er seere til dem.

Radioen er desværre ikke meget bedre. Det intellektuelle flagskib på DR Radio, P1, kan være udmærket, men der er jo gået totalt Mellemøsten i redaktionen, vigtigt emne javist, men er der ikke også andet?

Radiostationen Radio4 udmærkede sig forleden med et program, hvor den kvindelige studievært spurgte, om man kunne gøre nar af handicappede? Var der i grunden noget galt med det? Selv havde hun en meget sort humor, erkendte hun – og fortalte også om en ny trend blandt unge, der lavede video, hvor de simulerede spastiske eller epileptiske anfald.

Jo da, ha-ha, hvor sjovt.

Syntes nogle af lytterne. Man skal kunne lave sjovt med alt, mente nogle.

Ja, med svage og syge mennesker, der ikke kan tage til genmæle, må man forstå. Ikke med religiøse tosser, der svarer igen med at skære folks halse over. Dem bliver der ikke lavet sjov med.

Ikke dem. Men epileptikere og spastikere. Der kan vi.

Sikke et radioprogram. Sikke et spørgsmål at stille. Hvor dybt kan vi synke?

Men jagten på kvalitet må fortsætte. For det sker jo, der dukker et godt program op. Både i radio og tv.

Men der er langt mellem snapsene. Og mens vi er ved det:

Skål og god weekend…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?