Vi taler nok allermest til os selv i løbet af en dag.
En eller anden forsker finder, at vi har mellem cirka 60.000 – 70.000 tanker om dagen. Jeg spekulerer dog meget på, hvordan har han kunnet finde ud af det tal. Det lyder af meget. Men sangen passer godt endnu den dag i dag, hvor Gitte Hænning synger:
Jeg snakker med mig selv
Snakker med mig selv
Taler med mit bedre jeg
Jeg hysser på mig selv
Tysser på mig selv
Skænder på mig selv, men nej
Jeg husker sangen fra min barndom, hvor sangen ustandselig kom i søndagens mest lyttede program: Giro 413.
Pludselig lød den i mit hoved igen – af en eller anden grund. Måske fordi jeg søgte efter inspiration til søndagens klumme.
Det slog mig, hvor sand den sang er, og hvor meget jeg i grunden taler med mig selv, for det er det, tanker er – at snakke med en selv.
Det kan f.eks. være negative tanker, hvor vi ser os i spejlet og konstaterer, at rynkerne er blevet mange. At håret efter en nats søvn er virkelig blevet uglet, og at en daglig hårvask eller bare vand i håret simpelthen er en nødvendighed for at kunne se dagen i møde.
Du har sikkert oplevet det igen og igen, og jeg har vist i grunden allerede for lang tid siden skrevet en klumme desangående.
Du kan garanteret ikke huske den, og jeg kan heller ikke, men sådan er det, tanker er flygtige, og nogle af dem er aldeles ligegyldige efter et stykke tid. Det er også bedst, at negative tanker får lov at suse ud igen så hurtigt som muligt.
Når vi til vores skønne, stille meditationsgudstjeneste sidder stille og forbereder os til en længere stilhed, siges det ofte:
”Hvis du i stilheden pludselig får en masse tanker, som forvirrer stilheden, du ønsker at være i, så lad gerne de tanker, som vi jo alle får hele tiden, flyve forbi dig, som fuglene flyver hen over himlen. Lad dig ikke forstyrre, for det er naturligt at det sker. Gå blot ind i stilheden igen.”
Helt sikkert kan vi ikke i længden stoppe tanker. Det er også unaturligt at være tankeløs! Men der er nogle mennesker, som har tankemylder. Det kan blive for meget.
Hvad kan man så gøre udover måske at få lægelig hjælp, hvis der er brug for det?
Først og fremmest så må jeg og du jo erkende, at vi er ganske almindelige mennesker, som ikke sådan kan hindre tanker i at opstå.
Dernæst kan vi øve os i hurtigt at sende de negative tanker ud af vores sind.
Allerhelst ville jeg, at enhver skulle prøve at sende sådanne tanker til den Jesus, som tog al vores dårligdomme op på sit kors. Negative tanker hører ikke hjemme, når vi står foran spejlet, eller når vi møder mennesker eller skriver på Facebook eller hvilket medie, vi nu udtaler os i.
Mine tanker – mine samtaler kan være med mig selv, men allermest udbytterigt vil det være, hvis vi hælder det hele ud til den Gud, som gerne vil være en naturlig del af vores liv.
Jeg snakker en hel masse med Gud. Nogle gange snakker jeg med min Himmelske Far. Andre gange er det Jesus, som hører fra mig, og midt i det hele ber jeg Guds Ånd være i mig og gøre det virkeligt for mig, at Gud lever i mig og er med mig hvert et øjeblik.
Jeg ved godt, at Gitte Hænnings sang, som jeg citerede i begyndelsen, er en sang om en ny kærlighed, som gør, at hendes hjerte slår på en helt ny måde. Hun slutter hvert vers sådan:
”Mit hjerte slår på en helt ny måde, og det
er en helt ny gåde,
som du har givet mig.”
Uden at have misforstået sangen fuldstændigt, så vil jeg alligevel tillade mig at fortolke den på en lidt mere from måde:
Troen på Jesus, på Gud som en kærlig Far, på Helligånden som en trøster, lærer og vejleder har fået mange kristnes hjerte til at slå på en helt ny måde. Det er en kæmpe gåde, for forstå alt om Gud kommer vi aldrig til. Det er i stedet en stor gave givet til os.
Jeg skal ikke tillade mig selv eller andre at fordømme mig. Når Gud kan acceptere mig, som jeg er. Ja, at han kan elske mig, som jeg er, så må jeg også selv se nådigt på mig selv og ikke stå, sidde eller ligge der og bebrejde mig selv alt muligt. Jeg må i stedet vide mig elsket og tilgivet og være helt fri til at leve livet i glæde og fred med mig selv.
I mig er der en kamp mellem ondt og godt. Jeg indeholder begge dele, og selvfølgelig skal jeg ikke slutte fred med det forkerte, det dårlige, jeg går og gør – mod mig selv eller mod mine medmennesker, men ”mit hjerte slår på en helt ny måde, og det er en helt ny gåde, som Gud har givet mig.”
Jeg snakker meget med mig selv, og jeg snakker rigtig, rigtig meget med Gud. Egentlig ikke så meget om, hvad jeg ønsker, han skal give mig. Meget mere, hvad jeg ønsker, han skal gøre for min familie, mine venner og mine mange, mange relationer.
Det får tankerne væk fra mig selv, og Gud har i Bibelen bedt os om at bede for andre. Der står faktisk også, at jeg/ vi skal bede for verden, for myndighederne, ja, ”for kongen og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i alt gudfrygtighed og agtværdighed.” Paulus` 1. brev til Timotheus kap. 2 vers 2.
Bøn for fred i verden har vi nok alle trang til at nævne i denne urolige tid.
Glædelig søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
