Hvem har væltet en kabinescooter i Aakirkeby?

Meningsløst hærværk begået i nat koster 20.000 for Michael Nolsøe fra Aakirkeby Cykler

Dette syn mødte cykelhandler Michael Nolsøe i morges. han beder om hjælp til at finde den eller de, der har væltet kabinescooteren…

 

Et meningsløst hærværk har fundet sted i Aakirkeby i nat, hvor en eller flere har væltet en kabinescooter, der tilhører Michael Nolsøe fra Aakirkeby Cykler på Storegade i Aakirkeby.

Michael Nolsøe gik i seng omkring midnat, og på det tidspunkt stod scooteren på sin plads. Da han stod op i morges  kl. syv, kunne han konstatere, at scooteren var væltet i løbet af natten.

“Jeg spørger mig selv om, hvem der har gjort sådan noget. Det er jo fuldstændigt meningsløst. Samtidig venter der nu en reparation til omkring 20.000 kroner. Scooteren er væltet ned på en kantsten og har fået flere skader, bl.a. på døren”, siger Michael Nolsøe, der har meldt hærværket til politiet.

Aakirkeby Cykler i Storegade i Aakirkeby.

 

Michael har drevet sin cykelforretning i Storegade i Aakirkeby i over 20 år og forretningen er populær blandt øens beboere og mange turister, der bl.a. kan leje cykler og scootere i forretningen, der også har et udvalg af scootere, små el-scootere og naturligvis et meget stort udvalg af cykler i alle prisklasser.

Hvis nogen har hørt ellet set noget i forbindelse med hærværket, må de meget gerne kontakte Michael Nolsøe.

 

Du vil måske også synes om

Efterlod bål uden opsyn – naturbrand spredte sig

  POLITI: I forbindelse med en naturbrand i Østerlarsker Plantage, som udbrød torsdag eftermiddag, blev en 83-årig kvinde sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, da hun havde antændt et bål med en ukrudtsbrænder og derefter efterladt det uden opsyn. Ilden spredte sig herefter til et større område. Bornholms Brandvæsen foretog slukningen

Læs mere »

Overså vigepligt: Personbil og bus i sammenstød

POLITI: Torsdag over middag kørte en bus og en personbil sammen i krydset mellem Ekkodalsvej og Almindingsvej. Personbilen, som blev ført af en 82-årig mand fra Rønne, var kørt ud for ubetinget vigepligt fra Ekkodalsvej og var i den forbindelse blevet påkørt af bussen, som var ført af en 51-årig

Læs mere »

Brand i parcelhus i Nexø – naboer evakueret

  POLITI: Onsdag aften udbrød brand på Pilevangen i Nexø. Her var der opstået ild i et parcelhus med kraftige flammer. Flere mennesker fra nærliggende huse blev evakueret mens slukningsarbejdet stod på af Bornholms Brandvæsen. Samtidig blev der foretaget en afspærring grundet asbest fra taget. Ejeren af huset blev kørt

Læs mere »